Galfard Christophe - Gustavs hemmelige vej til universet

Bognummer: 711257

Denne udgave er produceret af Nota, Nationalbibliotek for mennesker med lsevanskeligheder, i henhold til ophavsretslovens bestemmelser og m ikke kopieres uden tilladelse.

Denne elektroniske tekst er produceret i henhold til ophavsretslovens paragraf 17 stk. 1 og m kun udlnes til blinde, svagsynede og andre, der p grund af handicap er ude af stand til at lse trykt tekst.

Teksten m ikke viderekopieres. Misbrug kan medfre bortfald af lneadgangen til Nota.

Lucy & Stephen Hawking med Christophe Galfard: Gustavs hemmelige vej til universet
Faglig konsulent: Michael Linden-Vrnle

Illustrationer: Garry Parsons

Oversat fra engelsk af Camilla Schierbeck
Originaltitel: George's secret key to the universe

Udgivet af Gyldendal i 2008
Copyright Lucy Hawking 2007

Denne udgave: Nota, 2011
Vr opmrksom p Notas vilkr for brug

Velkommen til universet!

Da Gustavs gris bryder gennem hegnet til nabohaven, mder Gustav sine nye naboer: Annie og hendes far, videnskabsmanden Erik - og opdager en hemmelig vej til en helt ny mde at se verden p: Han lrer at se p verden fra rummet!

Erik har nemlig verdens mest avancerede computer, Cosmos, som kan sende Gustav og hans venner af sted til et hvilket som helst sted i universet.

Et fantastisk rumeventyr af cambridge-professoren Stephen Hawking, forfatter til bestselleren Hawkings univers og hans datter Lucy Hawking, journalist og forfatter.

Temabokse og plancher er flyttet til bagerst i denne udgave.

Til William og George

Grise forsvinder ikke bare, tnkte Gustav, mens han stirrede ned i dybet af den meget tomme grisesti. Han prvede at lukke jnene og bne dem igen for at se, om det hele bare var et slags synsbedrag. Men da han kiggede efter, var grisen stadig vk, dens store lyserde krop var ingen steder at se. Og da Gustav undersgte sagen nrmere, blev den kun vrre, ikke bedre. Han bemrkede, at lgen ind til grisestien var ben, hvilket betd, at nogen havde glemt at lukke den ordentligt. Og at den 'nogen' sikkert var ham selv.

"Gustav!" rbte hans mor oppe fra huset. "Jeg begynder p aftensmaden lige om lidt, s du har kun en time. Har du lavet dine lektier?"

"Ja, mor," rbte han tilbage og forsgte at lyde glad.

"Hvordan har din gris det?"

"Han har det fint! Fint!" sagde Gustav skingert. Han forsgte sig med et par grynt, bare for at f det til at lyde som om alt var, som det skulle vre i den lille kkkenhave, fuld af grnsager og en enorm - men p mystisk vis forsvundet - gris. Han gryntede et par gange mere for en sikkerheds skyld. Det var meget vigtigt, at hans mor ikke kom ned i haven, fr Gustav havde haft tid til at udtnke en plan. Hvordan han skulle n at finde grisen, f den tilbage i grisestien, lukke lgen og n tilbage inden aftensmad, anede han ikke. Men han arbejdede p det, og det sidste han havde brug for var, at hans mor eller far dukkede op, fr han vidste, hvad han skulle gre.

Gustav var godt klar over, at grisen ikke var populr hos hans forldre. De havde aldrig nsket sig en gris i baghaven, og isr hans far havde for vane at skre tnder hjlydt, nr han kom i tanke om, hvem der boede nede bag i kkkenhaven. Grisen havde vret en gave. En kold juleaften for nogle r siden, blev der leveret en papkasse fuld af hvinen og snften ude ved deres hoveddr. Da Gustav bnede den, stod der en meget fornrmet, lyserd griseunge indeni. Gustav havde lftet den forsigtigt op af kassen og set fornjet til, mens hans nye ven vraltede rundt om juletret p sine bittesm klove. Der var tapet en seddel fast til kassen.

Kre alle sammen, stod der. Gldelig jul! Denne lille fyr mangler et hjem - kan I give ham et? Krlig hilsen bedstemor.

Gustavs far havde bestemt ikke gldet sig over det nye familiemedlem. Bare fordi han var vegetar, betd det ikke, at han kunne lide dyr. Faktisk foretrak han planter. De var meget nemmere at have med at gre: de svinede ikke, og efterlod ikke store, beskidte fodspor p kkkengulvet eller brd ind og d alle kiksene, der var efterladt p kkkenbordet. Men Gustav var henrykt over at have sin helt egen gris. De andre gaver han havde fet af sin mor og far det r, havde - som sdvanlig - vret rdselsfulde. Den hjemmestrikkede lilla- og orangestribede sweater fra hans mor, havde rmer, der gik helt ned til jorden; han havde aldrig nsket sig et st panfljter, og han havde haft meget svrt ved at se glad ud, da han pakkede en gr-det-selv ormefarm ud.

Det Gustav nskede sig allermest i hele universet, var en computer. Men han var ogs godt klar over, at hans forldre sikkert aldrig ville kbe en til ham. De brd sig ikke om moderne opfindelser og forsgte at klare sig med s f husholdningsmaskiner, som muligt. De ville leve et enkelt og simpelt liv, hvorfor de vaskede alt deres tj i hnden, ikke havde nogen bil og brugte stearinlys i stedet for elektricitet.

Det var alt sammen led i en plan om at give Gustav en naturlig og bedre opvkst, fri for giftstoffer, tilstningsstoffer, radioaktivitet og andre onde fnomener.

Problemet var bare, at i deres anstrengelser for at skaffe alle de ting af vejen, der kunne skade Gustav, havde hans forldre ogs fjernet alle de sjove ting. Det kunne godt vre, at hans forldre syntes, det var sjovt at danse omkring maj stnger, marchere for miljet eller male mel, s de kunne bage deres eget brd, men det syntes Gustav ikke. Han ville meget hellere i tivoli og kre i rutsjebane, eller spille computerspil, eller flyve langt, langt vk. Men han havde kun sin gris, indtil videre.

Og hvilken gris! Gustav havde dbt ham Freddy og tilbragte mange, lykkelige timer p hegnet ind til svinestien, som hans far havde bygget i kkkenhaven, og kiggede p Freddy, der rodede omkring i het eller snftede rundt i jorden. I takt med de skiftende rstider og rene, der gik, blev Gustavs lille griseunge strre ... og strre ... og strre ... indtil han enkelte disede morgener lignede en elefantunge. Jo strre Freddy blev, jo mere indeklemt syntes han at fle sig i svinestien. Nr han fik muligheden for det, smuttede han ud og trampede igennem kkkenhaven, hvor han lagde alle gulerodstoppene ned, spiste de spde kl og d Gustavs mors blomster. Og selvom hun tit fortalte Gustav, hvor vigtigt det var at elske alle levende vsener, havde Gustav hende strkt mistnkt for ikke at elske hans lille gris, nr Freddy delagde hendes have. Ligesom Gustavs far, var hun ogs vegetar, men Gustav var sikker p, at han havde hrt hende vredt mumle 'plser' engang, da hun ryddede op efter en af Freddys mere delggende ture.

Men lige i dag var det ikke kkkenhaven, som Freddy havde delagt. I stedet for at vlte omkring, havde grisen gjort noget meget vrre. I hegnet, der adskilte Gustavs have fra nabohaven, opdagede Gustav pludselig et hul, der havde en mistnkelig grisestrrelse. Det havde med garanti ikke vret der i gr, men i gr havde Freddy ogs vret sikkert lukket inde i svinestien. Og nu var han ikke til at f je p. Det kunne kun betyde en ting - at Freddy, i sin eventyrlyst, var brudt ud af indhegningen i baghaven og nu befandt sig et sted, hvor han absolut ikke burde vre.