Marcus - Nogle erindringer

NOGLEERINDRINGER

AF

MARCUSRUBIN

MDCCCCXIV

Digitaliseret afSFA-89 2012

(Letteretilrettet nutidig stavemde)

FRSTEKAPITEL

BARNDOMSHJEM

I

FDSEL. MIN FADERS HERKOMST OG UNGDOM. HAN BLIVER HUSLRER IKBENHAVN. HANS FORLOVELSE OG GIFTERML MED MINMODER. UDSTYR. OPRETTELSE AF EN BOGHANDEL. HJEMMETS KONOMISKE FORHOLD.

D en 5.Marts 1854 blev jeg fdt i Kbenhavn. Godt treFjerdingr i Forvejen begyndte Kbenhavns storeKoleraepidemi, der i Lbet af nogle Mneder bortrev Vsoaf Befolkningen, som den Gang talte noget over 140.000 Indb. Jeg varalts ret et Kolerabarn, og min Moder har ogs senerefortalt mig, at Fader blev angrebet af Sygdommen dog et letAnfald, som han hurtig kom over , da hun gik med mig som detsyvende og sidste af sine Brn, og Bekymringen for at kommetil at st alene med den store Brneflok gjorde hendeikke Angstens Dage mindre tunge.

Fader,hvis Navn var DavidRubin, varfdt i ret 1807 i den gamle Bispestad Gnesen i Posen.Hans Fader, efter hvem jeg er opkaldt, var oprindelig en nogenlundevelstillet Kbmand, og Slgten, der synes at have talthollandske og andre Rabbinere blandt Forfdrene, var retudbredt. Den er nu vistnok splittet for alle Vinde, nogle af den harjeg i Lbet af Livet haft forbigende Forbindelse med.

Da Fader var Barn,overgik der Gnesen en stor Ildebrand, og min Bedstefader havde ikkeassureret for ikke at friste Gud". Som bekendt harLivsassurance i lang Tid bl. a. haft den Hindring at overvinde, atUlykke ikke mtte gres i Penge, og at ingen mttebringes til at nske, for ikke at tale om fremskynde, denassureredes-Dd. Men ogs overfor anden Assurance harder vret noget af den samme Flelse tilstede; hertilkom imidlertid yderligere det formastelige i ved Assurancen ligesomat ville opveje de Tab, som det var bestemt skulde plggesen, p Forhnd sge at krydse Guds Vilje. En ArtPrdestinationstro har her spillet ind med, p samme Mdesom den til Tid og Sted har virket mod at assurere" sigmod Kopper ved Indpodning, og som den kan genfindes ogs pandre lignende Om-rder.

Hjemmet blev daforarmet, og Fader opdroges under vanskelige Kr. Han varimidlertid en ndeligt bevget, videlysten Dreng, og iBegyndelsen af 1820'erne drog han hjemmefra, nppe helt efterFaderens nske, for at gennemg Gymnasiet i Lissa. IGymnasiet lrte han Latin, Grsk, Fransk, Matematik o. s.v., men nogen afsluttende Eksamen i disse Fag synes han ikke at havetaget, hvorimod han frte de hebraiske og talmudiske Studier,som han samtidig drev, s vidt, at han blev Kandidat iTheologien". Nogleogtyve r gammel gik han med en megetvarm Anbefaling fra Gymnasiets Direktr til Berlin for atuddanne sig videre, og efter et Par rs Ophold i denne By fikhan offenlig Ansttelse ved Menighedsskolen i Furstenberg(Mecklenburg) i Hebraisk og andre Sprog. Herfra kaldtes han endeligtil Kbenhavn som Huslrer hos Overrabbineren, Dr. A. A.Wolff.

En Forrsdag i1833 ringede en 26-rig ung Mand p hos Jdeprsteni Kbenhavn. Han var ifrt bred Skdefrakke,gule Nankingsbukser, var af Middelvkst, havde et langagtigtHoved med brunt, glat Hr, var bljet med etklogt Blik og havde et alvorligt Udseende. Husjomfruen lukkede op, enkn, frisk, fornjet, 22-rig ung Pige. Det blevmine Forldre. Moder blev truffet" i det jeblik,hun s' den unge fremmede foran sig, og det varede vist kun enkort Tid, inden de blev enige. Men en egenlig Forlovelse fandt frstSted efter ringers Forlb, og der gik syv lange r,inden de mente at have tilstrkkeligt til at kunne stteBo.

Moder havde det godti de syv r. Hendes tkkelige Udseende og Vsen,hendes frie, lyse Humr, hendes Fermhed, Omgngelighedog gode Forstand gjorde hende til Ven med den hele Husstands Voksneog Brn, et Venskab, der trofast holdt sig et langt Livigennem. Har der vret mrke jeblikke i de syvr, har det sikkert mest vret, nr Faders meretunge Sind ogs skyggede over hende. Og der kunde smegetlettere komme sdanne jeblikke, som hun vel nok harmt-tet afbde eller dmpe, nr den rekre,let srbare Huslrer p en eller anden Mdehavde flt sig tilsidesat. Prsten var en i flereHenseender fremragende Mand, men han var meget optaget af sin Personog sin Vrdighed, og der har vret Sammenstd medHuslreren over Bagateller, der endnu erindredes af begge 3040r derefter. Noget intimt Forhold kom der aldrig til at bestimellem dem, om end i det ydre altid et venskabeligt.

I Maj 1840 holdtFader og Moder Bryllup. Jeg ejer deres Udstyrsbog fra 183940,og i denne gres Rede for en samlet Udgift p 1000 Rdl.Deraf er der opfrt 200 Rdl. til Faders egen Stten Bo i1839 og forskellige Udgifter samme r, 200 Rdl. dels til FadersForlovelses- og Bryllupsgaver til Moder, dels til BryllupetsAfholdelse samt Afgifter til Menighed og Kirke, medens de vrige800 Rdl. er medget til Hjemmets Udstyr og det personligeUdstyr for begge. Alt er omhyggeligt detailleret, og af de sidstnvnt600 Rdl. er der forbrugt 100 Rdl. til forskellige Mbler,sledes som nedenst-ende Regning udviser:

1. 1 MahogniChiffoniere.

2. 1 MahogniHjrneskab.

3. 6 BgetrsStole med drejede Ben.

4. 2Indskudssenge med Mahogni-Forstykker.

5. 1 BirketrsDivanbord med drejede Ben.

6. 1 langtMahogni Spejl.

7. 1 lilleBirketrs Bord.

8. 1 MahogniDivan,

Tilsammen for 100Rdl.

Deraf betalt 10 Rdl.p Hnden, 90 Rdl. ved Modtagelsen.

Kjbenhavnden 19. Martz 1840. J.Giessing.

Af disse Mblerbenyttes endnu i Familien efter trekvart rhundredes ForlbNr. 1, 2 og 5 til daglig Brug, hvoraf Nr. 1 og 2 er smukke ogpraktiske gamle Mahognimbler. Som man ser, burde man i Marts1840 have anlagt sin Formue i Mahognitrsmbler!

Var 1000 Rdl. detBelb, som mine Forldre brugte i 183940 til alArt af Etablering og Udstyr, til Gaver, Festlighed og Afgifter m. m.,s var det vist ogs Belbet for det rligeBudget i de frste ringer af deres gteskab. Detilvejebragtes gennem Faders Gage som Talmudlrer iTrossamfundet, Privatundervisning og endelig en Boghandel iForbindelse med et Leje-bibliotek, som Fader p samme Tidgrundlagde. Leje-biblioteket beholdt Fader indtil 1861, Boghandelenbestod endnu ved hans Dd i 1871 men ophvedes kortefter, og Lageret bortsolgtes ved Auktion.

Da var jeg altStudent. Bog for Bog og Pakke for Pakke s' jeg slgesbort af hele den Fylde, som jeg var opdraget med og havde levetiblandt. Jeg kendte alle Bgerne, om ikke p andet, sp Ryggene og vidste, hvor de havde stet. Mangfoldige afdem havde jeg lst eller dog bladet i, nr jeg LrdagEftermiddag eller Sndag Formiddag i de unge r sad pen Stige i Butiken og fik fat i alskens. Det var ikke lige godt oglige nyttigt og lige sundt, hvad jeg lste, og kaotisk lmeget af det i mit Hoved. Men det var nu den Grd",jeg var opdraget pv og hvor der kunde have vretmere af Guds frie Natur og Omgang med Mark og Skov og Hav ogMennesker og Bster, end der var; til Gengld fik jeg Lovtil at befolke den, som jeg vilde, og tidligt var det mit barnligeIdeal, ogs selv at skrive Bger. Det var egenligbesynderligt. Nr jeg s', hvor-meget der var skrevet ogtrykt, og hvor lidet der endnu var i Kurs af alt det, som ikke entenvar nyt eller var rart"? hvormeget der blev gemt og glemtog afhndet pundevis, burde jeg have holdt mig derfra. Men den,der er fdt med en Pen i Munden og opdraget mellem Trykpapir,mangler nu en Gang for alle det rette Greb p en Spade og harintet Muld at stikke den i. Ingen Fugl bygger Rede over sit Hoved.

Faders Indtgtersteg efterhnden men m stedse have holdt sig indenforbeskedne Grnser; i hvert Fald var de i hele den Periode afhans Levetid, som jeg har tydelig Erindring om, fra Slutningen af50'erne til Begyndelsen af 70'erne, ikke udover, hvad et njsomtog konomisk Familjeliv dengang krvede. Men vi var joogs mange Munde (Mand, Kone, 7 Brn og Pige gr10), vi fik alle en god Opdragelse i Datidens Borgerskoler, og havdeend de Krav, der stilledes til Livet" for enBorgerfamilje, ikke tilnrmelsesvis det Omfang som nu, ligesomman fik Fde, Klder, Bolig o. s. v. til en langtbilligere Pris, s skulde der dog en Del til at holdestandard" oppe for en s talrig Familje. Trang iHjemmet var der imidlertid aldrig; der var netop s lidenOverflod og s stor Ndvendighed for nje atstte Tring efter Nring, som en Dreng har godt afat se for sig. For mit senere Liv, mine Studier, min Virksomhed hardet vret af stor Betydning at have levet, indtil jeg blevvoksen, i et Familjeliv, hvor man lrte, at en Dukat kan slestynd. Men tillige lrte jeg, at man mtte have den for atkunne operere med den, og jeg fik Forstelse af, at konomiskAfhngighed m kunne fre til enhver Art afMisere. Jeg er enig med Mr. Mi-cawber og er glad ved i mit Liv athave haft bedre Held end han til p dette Omrde at ladePraksis flge Teorien.