Anduin - Pernille Silkes Historie

Til min datter, fru Margarete Reventlow, hilsen evindelig med Gud.

Midfaste, det Herrens r 1393

Jeg skriver til dig, om end det er usdvanligt for en kvinde sledes at skrive til en kvinde, men jeg gr det, fordi jeg ved, dels at du kan lse, dels at du altid har interesseret dig for det, der er get forud, og at du derfor ikke vil lgge mit brev fra dig af kedsomhed men vil ofre mindst t vokslys p at lse din mors fortlling. Du er selv en usdvanlig kvinde skrivekunsten er endnu ikke s udbredt blandt kvinder - men din bedstefar mente ganske som min far, at den er nyttig for kvinder, der skal fre store husholdninger og vre deres gtemnd til gavn.

Du undrer dig mske over tidspunktet, men jeg skriver til dig nu og vil fortlle dig om fortiden, medens jeg overhovedet kan huske den. Hovedet er som en si; der falder hele tiden noget igennem, og jo strre vgt, der lgges p indholdet, jo mere presses ud. Desuden m jeg jo ganske indrmme, at det ogs ansporer mig, at jeg nu er p vej til at blive bedstemor. Billedet af tidens hjul fra min barndoms kirke bliver mere nrvrende. Jeg fler tidens gang tydeligt, nu alle mine brn er voksne.

Du vil mske undre dig over, hvad jeg har taget med af ganske unyttige oplysninger du ved jo udmrket selv, hvordan handel og vandel fungerer, du som er vokset op med den, men jeg har besluttet at skrive om det hele, s du engang kan skrive videre til dn datter, og hun kan se, hvorledes verden har forandret sig, som den jo gr, selvom alle beklager sig derover. Jeg skriver derfor, min egen, som om du intet vidste. Jeg tror du tilgiver mig sledes at de din tid og dine lys, fordi du ogs selv ynder ord og sikkert allerede er i gang med at synge vuggesange til det barn, du brer under dit hjerte. Gud give det bliver en dreng, s din mands slgt ikke skal skose dig for din frstefdte. Din mand er da heldigvis et godt menneske, og dygtigt opdraget af ridder Johann, men han danser vist bedre end han skriver; noget din far har lyst til at drille ham med, men han tr ikke.

Nuvel, min datter, her er din mors historie.

Jeg blev fdt i Kbenhavn lige efter pesten i kong Valdemars 11. regeringsr som datter af salig ihukommelse - Jrgen Gottliebsen og hans hustru Elisabeth Hinriksdatter. Min far var da allerede gammel. Hans frste hustru Gertrud var dd i barselsseng efter 3 ddfdte, og hans sorg var stor. Der gik da mange r, fr han tog sig en ny hustru. Da var han 50 og hun 23.

Jeg blev fdt enebarn, da mine to ldre brdre dde under pesten. Min mor dde nogle siger af sorg andre af sot - da jeg var 5, og min far opdrog mig derefter nsten som en sn. Han giftede sig ikke igen.

Jeg blev opdraget af Signe, min fars husholderske, indtil jeg var 8. S gav min far mig en huslrer og tog mig halvt i lre sammen med sin broders dreng Kristoffer. Han dde desvrre i den anden pest ligesom sin far. Da opgav far helt at f en mandlig arving. Jeg blev sledes ikke sendt til en slgtning, som det ellers kan vre skik, men blev opdraget hjemme og lrte det, der smmer sig for en pige af kbmandsstand broderi, sang, dans, musik og husfrelse, foruden at skrive og lse tysk og s naturligvis kbmandskab. Min far var stolt af mine evner og havde gerne pralet af dem, men det smmer sig ikke at tale for meget om sine dtre. Da jeg var 13 kunne jeg regne, lse og skrive og fre regnskab for sild og klde i bde mark og sterling. Det var forudseende af min far, for hans syn svkkedes snart, s han til sidst ikke lngere kunne skelne bogstaver eller tal.

Vi boede i vores grd i Tyskemannegade. Det var en stor grd i to stokvrk med stalde bagved og mange lagerbygninger. Der var flere svende i forretningen og 2 piger som hjlp til husholdersken. Vi var rige efter Kbenhavnsk ml, men der var endnu ingen kbmnd, der boede i stenhuse, og der var slet ingen s rige som i Lbeck. Far handlede med sild fra Skanr og klde fra Flandern. Han havde part i 2 skibe, og vi havde selv plads til oplagring.

Da jeg var 17 kom krigen til Kbenhavn. Hansaen delagde skibene og havnen og rev kongens slot ned. Hvis min far ikke havde vret s heldig, at de to skibe, han havde part i, var ude, kunne vi vre blevet ruineret. Jeg ved ikke hvordan, men han fik sendt bud, s de ikke kom tilbage til Kbenhavn men i stedet sejlede til Sundkbing, hvor min mors sster og mand boede. De tog sig af lasten, s varerne ikke gik tabt. Men det var hrde tider. Det var svrt at bo i Tyskemannegade det r.

Min far kendte din fars far fra markedet i Skanr gennem familie. Min arv var min medgift, og familien kom ikke til at vente lnge, da min far allerede var syg ved brylluppet. Jeg husker, han var meget lettet over at n at sikre mig et godt gteskab.

Jeg blev gift med din far i Kbenhavn ret efter, at krigen mellem kong Valdemar og Lbeck blev afsluttet. Din far kom ledsaget af sin far og fire tjenere. Brylluppet blev holdt mest efter dansk skik, men vi blev i huset efter lybsk mde og holdt ligeledes det srlige fredagsmltid, som det er brug i Lbeck. Vort gteskab blev naturligvis bekrftet for Rdet i Lbeck, som det skal, om end det varede en stund p grund af den lange rejse.

Din far var en ung mand, og jeg var meget spndt p at mde ham. Min far havde beskrevet ham som beleven og dygtig men ogs noget af en laps. Han var rig og et frygteligt godt parti. Familieskabet og arven gjorde gteskabet muligt. Det talte ogs, sagde min far, at jeg var regne- og skrivekyndig, for hos Bruggemans gjorde konerne gavn i forretningen; sengeredning havde man piger til, havde din farfar salig ihukommelse - sagt under forhandlingerne.

Jeg mindes stadig, da din far kom til vor grd. Han kom til hest, med seletj med slvbjlder og blommet frakke. Jeg var nr dnet af salighed. Han var s smuk og bevgede sig s elegant. Jeg m beskmmet indrmme, at jeg hang i vinduet ovenp som en anden tjenestepige for at se ham komme. Senere ved brylluppet opdagede jeg s, at han desuden dansede som en engel. Det var en lykkelig dag. Jeg tnkte tit i tiden derefter p, hvordan det mon var for min mor, der fik en gtemand dobbelt s gammel som hun. Pris du dig lykkelig min datter, at du har fet en ung mand, der endnu kan kende en kvinde, s at hun gldes derved.

Din far fortalte lnge efter, at han havde vret meget urolig fr brylluppet, for hans onkel biskoppen salig ihukommelse - havde bildt ham ind, at kvinder der lste, havde forstrrede jne, der lb hele tiden, og var krumryggede og grimme. Din far var meget lettet over, at det ikke passede, og at jeg desuden kunne danse lige s godt som han og endda havde lrt de nyeste sange fra hoffet. Min kloge far havde for en formue sikret sig bde sanglrer og dansemester, der begge havde rejst med kongen, s jeg ikke skulle vre uhvisk som en bondepige, nr jeg skulle mde min tilkommende. Som du kan forst, var det klogt af min far. Hans elegante svigersn blev fornjet og mske endda forelsket i sin kone, der kunne danse de nyeste branler s let som nogen adelsfrken. Din far roste min ynde din farfar mine kundskaber, og sledes var begge tilfredse. Det lettede mit liv meget, og mske endnu mere, at min svigermor var tilfreds med mine broderier og mske allermest, at hun gldedes umdeligt over at se sin yngste sn lykkelig.

Vi flyttede ind i din bedstefars hus i Mhlenstrasse, da det var hans mening, at din far skulle blive i Lbeck og ikke flytte udenlands som sine ldre brdre, og da de andre huse, han ejede, var udlejet til andre. Desuden ville din bedstemor gerne have selskab.

Det var en stor forandring at komme til Lbeck. Det er en stor by, og man flte sig mere tryg end i Kbenhavn. Der var brede gader og beredne nattevgtere. Din farfar deltog ogs med to drenge, nr det var hans tur for dette kvarter, ligesom din far gr nu. Var man sent ude, skulle man ogs have lygte med. Der var ogs mange regler for borgerpligt, bde om vben, ml og vgt, gstehandel, heste og andet af den slags, men heldigvis ogs for hvad der skal gres i tilflde af fare. Det virkede s ordnet og sikkert alt sammen. Der var ogs mange mennesker mange flere end i Kbenhavn, og der var s mange rige folk. Der var mange stenhuse; din farfar sagde, at efter den store brand, blev det besluttet, at der skulle bygges i sten.