Chase Jefferson S. - Berlin 1936: sixteen days in August

Berlin 1936

Oliver Hilmes

Berlin 1936

Seksten dage i august

P dansk ved Anette Petersen

Kristeligt Dagblads Forlag

Berlin 1936. Seksten dage i august

er oversat fra tysk efter

Berlin 1936. Sechzehn Tage im August

2016 by Siedler Verlag

a division of Verlagsgruppe Random House GmbH, Mnchen, Germany

Dansk oversttelse: Kristeligt Dagblads Forlag 2016

1. ebogsudgave

Bogen er sat med Janson Text hos Demuth Grafisk

978-87-7467-308-8

Enhver kopiering fra denne bog m kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ndringer.

www.k.dk/forlag

Til min familie

Berlin i sommeren 1936.

Hver dag str hundredtusindvis af tilskuere

langs gaderne og venter p

at se Adolf Hitler kre forbi.

Lrdag den 1. august 1936

Vejrudsigt fra rigsvejrtjenesten for Berlin:

Overskyet og til tider kraftig regn. Jvn vind fra sydvest til vest. Noget kligere. 19 grader.

I Henri de Baillet-Latours suite ringer telefonen svagt. Deres Excellence, klokken er 7.30, meddeler portieren. Bon, svarer greven, jeg er allerede vgen. Personalet p Hotel Adlon, hvor Baillet-Latour bor, behandler deres gst med den allerstrste respekt, for Henri de Baillet-Latour er noget i retning af regeringschef. Han hersker ganske vist ikke over et land, han str ikke i spidsen for en republik og er ikke regent i et monarki. Grev Henri de Baillet-Latour er prsident for Den Internationale Olympiske Komit (IOC). Nr det olympiske flag skal hejses i dag prcis klokken 17.14 p Olympiastadion i Berlin, fr den tresrige belgier s at sige herredmmet over Berlins sportsanlg i seksten dage.

Inden da skal Baillet-Latour igennem et stramt program: Han skal til gudstjeneste sammen med sine kolleger fra Den Olympiske Komit, skridte et reskompagni fra Wehrmacht af og endelig nedlgge en krans i Neue Wache, mindesmrket for de faldne i Verdenskrigen. Efter den militre ceremoni vil Hermann Gring i egenskab af preussisk ministerprsident byde IOC-medlemmerne velkommen.

Klokken er blevet otte, og p Pariser Platz foran Hotel Adlon lyder der marchmusik, som flere gange bliver afbrudt af reveiller og sangen Freut euch des Lebens . Den store vkning, som ritualet hedder, er et af de mange tegn p rbdighed, som nationalsocialisterne viser IOC. Mens Henri de Baillet-Latour str ved vinduet i sin suite og iagttager mylderet, kan han virkelig fle sig som et statsoverhoved med Adlon som regeringssde. IOC bor i de bedste omgivelser: Over for hotellet ligger den franske ambassade, p venstre side strler Brandenburger Tor, og lige ved siden af Berlins mest bermte vartegn befinder Palais Blcher sig, som tilhrer USA. Egentlig skulle den kmpemssige bygning huse USAs ambassade, men komplekset brndte i 1931, og genopbygningen trkker i langdrag. Adlon grnser op til det traditionsrige Akademie der Knste ud mod Pariser Platz og mod Wilhelmstrae til Palais Strousberg, hvor den engelske ambassade befinder sig.

I mellemtiden er Henri de Baillet-Latour blevet frdig med morgenmaden og er ved at gre sig klar til at forlade Adlon. I dagens anledning klder greven sig srlig festligt p og brer gr bukser, en mrk jaket, sko med gamacher, hj hat og en prgtig embedskde. Da Joseph Goebbels ser ham sdan, ryster han p hovedet indvendig. I sin dagbog skriver han: Olympierne ser ud som direktrer i et loppecirkus.

*

Pauline Strauss er ikke sdan at bide skeer med. Fru Pauline er gift med den bermte komponist Richard Strauss og er i stand til at sige de vrste ting lige op i ansigtet p vildfremmede mennesker. Men heller ikke venner og bekendte kan vide sig sikre for hendes legendariske taktlshed. Fru Strauss, som imod sin sdvane havde vret ganske elskvrdig ved teen, havde nu igen et af sine halvhysteriske uartighedsanfald, husker Harry Graf Kessler et mde i en fornem restaurant i Berlin. Bordene er dkket med kostbart porceln, gte slvbestik og slebne glas, tjenere i livr bevger sig nsten lydlst gennem lokalet, og gsterne konverserer i dmpet toneleje. Men ikke Pauline Strauss. Da Kessler fortller en benbart ikke srlig interessant anekdote om en bermt gastronom fra Paris, bryder fru Strauss hjrstet ind: Han er jo dd for lngst, dd for lngst, inden De er frdig med historien! Ja ja, nr man fortller sdan en kedelig historie s langsomt! I skulle hellere se p fedesvinet der Gsterne ser forblffet p hende. N ja, fedesvinet, den tykke officer derhenne ved bordet, forklarer fru Strauss og peger p en temmelig korpulent ljtnant ved et bord ved siden af. Hvad jeg er ude p? Jeg vil jo bare kokettere lidt med fedesvinet der, gentager hun og stirrer uafbrudt p ljtnanten imens, indtil hun triumferende udbryder: Se nu bare, nu sender fedesvinet mig helt forelskede blikke. Jeg tror virkelig, han kommer hen og stter sig ved vores bord. Forsamlingen er ren forfrdet; forfatteren Hugo von Hofmannsthal, som ogs er til stede, stirrer bestyrtet ned i sin tallerken, og Richard Strauss bliver skiftevis hvid og rd. Men Strauss tier om sin hustrus skandalse opfrsel, sandsynligvis for at forhindre noget endnu vrre. Da han engang kom med bebrejdelser mod hende ved en lignende scene, skal hun for jnene af alle tilstedevrende have rbt hjt til ham: t ord til, Richard, og jeg gr ud p Friedrichstrae og tager den frste den bedste.

Intet under, at Pauline Strauss er alle hotelportierers, tjeneres og stuepigers skrk. I gr formiddag ankom gteparret Strauss til Hotel Bristol ledsaget af deres husholderske, Anna. Bristol ligger p Berlins pragtboulevard Unter den Linden kun et stenkast fra det bermte Hotel Adlon. Huset byder naturligvis p alle moderne bekvemmeligheder. Sledes er de rummelige vrelser og suiter indrettet med kostbart inventar og har eget badevrelse. Derudover har hotellet srlig smukke opholdsrum: Skrive- og lsevrelset er for eksempel holdt i gotisk stil, mens tesalonen er udstyret med tunge engelske ldermbler.

Richard Strauss har knap nok tid til at nyde komforten i sit logi. I gr var han optaget af prver, i eftermiddag er uropfrelsen af en ny komposition p programmet, og i morgen formiddag forlader han allerede Berlin igen med kurs mod Bayern. Som en af de mest betydningsfulde komponister i sin tid er Richard Strauss i forvejen en meget travl mand: I marts var han p en koncertturn gennem Italien og Frankrig, som frte ham helt til Marseille; i april dirigerede han i Paris og Kln, i juni i Zrich og s igen i Kln. Derudover finder den tooghalvfjerdsrige Strauss igen og igen tid til at skrive nye vrker. Det stykke, som skal uropfres om f timer, hedder Olympische Hymne og er en bestillingskomposition fra Den Olympiske Komit til bningsceremonien for legene i dag. Strauss pstr om sig selv, at han kan tonestte alt. Hvis man vil vre en rigtig musiker, spottede han engang, skal man ogs kunne stte et spisekort i musik. Det mener Strauss i fuldt alvor, for det at komponere er for ham ogs altid et sprgsml om flid og disciplin. Med stoisk ro sidder han ved sit skrivebord og skaber det ene vrk efter det andet. Flere r senere finder Theodor W. Adorno p det bittersde ord komponeremaskine om Strauss: Han havde forrdt det moderne og indyndet sig hos det brede publikum han var en overfladens mester, der komponerede det, som kan slges for klingende mnt.

Olympische Hymne for kor og stort symfoniorkester skal benbart henregnes til kategorien flidsprodukt, for Strauss interesserer sig ikke det mindste for sport. At st p ski er en beskftigelse for norske landpostbude, lyder hans dom over vintersporten. Da han i februar 1933 fr at vide, at hans hjemby, Garmisch, planlgger en srskat til finansiering af De Olympiske Vinterlege, protesterer Strauss energisk. Han skriver til kommunalbestyrelsen: Idet jeg antager, at den nye borgerskat tjener til dkning af omkostningerne ved sportstossestregerne og den helt undvendige olympiadepropaganda, protesterer jeg imod den. Da jeg ikke benytter nogen form for sportsanlg: bobbane, skihopbakke osv. og ogs gerne giver afkald p triumfbuerne ved banegrden, anmoder jeg om at blive fritaget for afgiften og om, at den bliver plagt dem, som har en interesse i olympiader og den slags svindel. Min pengepung bliver tilstrkkelig belastet af statsskatterne til understttelse af dagdrivere, kaldet social omsorg, og af det tiggeri ved drene, som srlig huserer i Garmisch.