Cervantes - Don Quijote af Manchas

MiquelCervantes

DONQUIJOTE AF MANCHAS

Oversat af: Charlotta Dorothea Biehl

Digitaliseret af SFA-89 2012

(Lettere tilrettet nutidig stavemde.)

I.KAPITEL

Somhandler om den bermte Ridder

DONQUIJOTE AF MANCHAS

Standog Levevis.

FORikke lnge siden levede der i la Mancha, p et Sted, hvisNavn jeg nu ikke gider erindre, en Herremand af den Slags, som ejeren brkket, ophngt Lanse, et gammelt Harnisk, en magerHest og en Vindhund. En Suppe p noget, der kom Kokdnrmere end Lammekd, om Middagen, Finker af Levningerneom Aftenen, Linser om Fredagen, Smalhans Kkkenmester omLrdagen og en stegt Due som Ekstraret om Sndagenopslugte de to Trediedele af hans Indkomster. Det vrige gikmed til at skaffe ham en Plyskofte, Fljlsbukser og Tfleraf samme Stof til Festdagene, om Hverdagene gjorde han sig en reaf at g i hjemmelavede Bondeklder, men af fineste Art.Hans Husfolk bestod af en Husholderske, der allerede havde fyrretyver p Bagen, en Ssterdatter, der endnu ikke varnet de tyve, og en ung, rask Bondekns til at gtil Torvs, strigle Hesten og arbejde i Marken.

VorAdelsmands Alder belb sig til temmelig nr dehalvt-hundrede; han var strk af Natur, mager og tr,havde et alvorligt Ansigt og var en ivrig Morgenmand og en stor Venaf Jagten. Man siger, hans Navn var Quixada eller Quesada (thi heriafviger de Skribenter, der har optegnet disse Tildragelser, meget frahinanden), sknt det med stor Sandsynlighed kan psts,at han kaldte sig Quixano. Imidlertid er dette kun af ringe Betydningfor vor Historie; det er nok, at vi ikke i mindste Punkt omgrSandheden.

Dernstm man vide, at nvnte Herremand i sine ledige Timer (ogdisse udgjorde Strstedelen af ret) lsteRidderromaner, og det med s stor Lyst og Begrlighed, athan nsten glemte Jagtens Idrt svel som Opsynetmed sit Husvsen; ja hans Umttelighed i denne Retningvar s stor, at han solgte nogle Stykker Sdejord blotfor at kbe Ridderbger, og s mange, han kundeskrabe sammen af den Slags, fandtes ogs i hans Hus. Ingen afdem behagede ham dog s meget som de, der var forfattede af denbermte Feliciano de Silva, og det svel p Grundaf hans ubundne Stils Klarhed som formedelst de deri forekommendeindviklede Talemder, der syntes ham at vre sandePerler. Ved Fejde- og Krlighedsbrevene hoppede Hjertet i Livetp ham, og han lste dem atter og atter, isrSteder som flgende: Den fornuftige Ufornuft, medhvilken De behandler min Fornuft, har bragt et sdant Svind imin Fornuft, at jeg ikke uden Fornuft beklager mig over DeresDejlighed. Ikke mindre tilfreds var han med at lse:Den hje Himmel, hvis Stjerner guddommeligt bekrfterDeres Guddommelighed, bevirker, at De fortjener den Fortjeneste, somDeres Hjhed fortjener. Men over hele dette Forrdaf Fornuft, tabte den stakkels Herremand aldeles Forstanden ved atpine og plage sin stakkels Hjerne for at begribe og klargresig Meningen deraf, som selv Aristoteles, hvis han alene for den SagsSkyld var stet op af Graven, ikke vilde have kunnet udgranskeog forklare. I ikke mindre Bekneb var han med alle de Sr, DonBelianis havde uddelt og fet, da han inds, at hvorstore Mestre der end havde lgt dem, s mtte dogufejlbarlig bde hans Ansigt og Krop vre fulde afSkrammer og Ar. Men hvorom alting var, s bermmede handog Forfatteren, fordi han havde endt Bogen rned Lfte omFortsttelse af det mere end overnaturlige Eventyr, han ikkehavde kunnet fuldende; ofte fik han Lyst til selv at gribe Pennen forat fuldbyrde Lftet i bogstavelig Forstand, og det vartilforladelig ogs sket, og han havde ladet Vrket kommefor Dagen, om ikke strre og mere vedholdende Planer havdeafholdt ham derfra.

Oftediskuterede han med Landsbyprsten (der var en lrd Mandog havde taget Graden i Siguenza) om, hvorvidt Palme-rin af Englandeller Amadis af Gallien havde vret den ypperste Ridder. MenMester Nicolas, Barber sammesteds, sagde, at ingen af dem alle kundemle sig med Solens Ridder; hvis nogen kunde lignes ved ham, smtte det vre Don Galaor, Amadis af Galliens Broder,eftersom han ikke alene kunde skikke sig efter alle Folk, men endoghverken var en Kram-dukke af en Ridder eller et Hylehoved som hansBroder, og ikke gav ham noget efter i Tapperhed.

Noker det, at vor Herremand fordybede sig sledes i denne Lsning,at han dermed tilbragte Natten indtil den lyse Dag og p sammeMde Dagen indtil den mrke Nat. Og ved denneumdeholdne Lsning og liden Svn fortrredeshans Hjerne s strkt, at han mistede al Sknsomhed.Hans Fantasi blev ganske fyldt af alt det, han lste i disseBger, svel om Fortryllelser som om alle muligeTrtter, Feltslag, Udfordringer, Sr, Krlighed,smigrende Ord, mme Klager, Storme p Havet og umuligeTbeligheder; og de prentede sig s strkt i hansSind, at han holdt de Urimeligste Opdigtelser, han lste, forsande, og der efter hans Anskuelse ikke fandtes mere trovrdigeHistorier i Verden. Han sagde, at Cid Ruy Diaz havde vret enmeget brav Ridder, men desuagtet kunde han ikke veje op mod Ridderenaf det flammende Svrd, der med t Hug havde klvetto af de grummeste og umde-ligste Kmper midt igennem.Han holdt mere af Bernardi del Carpio, fordi han ved Roncesvallesdrbte den usrlige Roland ved det samme Kneb, somHercules anvendte, da han kvalte Anthus, Jordens uhyre Sn,i sine Arme. Han talte med Agtelse om Kmpen Morgante, fordihan af den hele Kmpeslgt, der er stolt og plump, varden eneste venlige og velopdragne. Men ingen stod s velanskreven hos ham som Re-naido af Montalan, og allermest nrhan i nden s ham drage ud af sin Borg, udplyndre alledem, han fik fat p, og hist ovre p den anden Side Havetbortrve Mahomeds Afgudsbillede, der, efter hvad hans Historiefortller, var af stbt Guld. Han sagde, at for at fLov at styre sit Mod p Forrderen Ganeion ved at trdeham under Fdder vilde han med Fornjelse give sinHusholderske bort, og sin Niece oven i Kbet.

Veddenne strke Svkkelse af sit sunde Skn kom hanp det allerunderligste Indfald, som nogen Nar kunde falde p;det forekom ham nemlig godt og ndvendigt, egnet til at forgehans re og nyttigt for Almenheden, om han blev vandrendeRidder, i fuld Rustning og til Hest drog Verden om for at sgeEventyr, udvede alt det, han havde lst, at devandrende Riddere udvede, rdede Bod p alleSlags Forurettelser og udsatte sig for alle Slags Farer for derved atindlgge sig et uddeligt Navn og Rygte. Stakkelen ssig allerede i nden kronet og belnnet, i detallerringeste med Kejserdmmet i Trapezunt, og dennefornjelige Forestilling ledsaget af det umdeligeBehag, han fandt i den, lod ham hverken Rist eller Ro, frendhan havde fet sit Forst sat i Vrk.

Detfrste, han foretog sig, var at polere den Rustning, der havdetilhrt hans Tipoldefader og var ganske opdt af Rust ogovergroet med Skimmel, eftersom den i mere end hundrede rhavde vret henkastet og forglemt i en Krog. Han skurede ogblankede den det bedste, han kunde, men blev tillige vr, atden havde en stor Fejl, nemlig at der ingen fuldstndig Hjelmvar ved den, men kun en Stormhue. Dog derp bdede hansOpfindsomhed ved at forfrdige den underste Del af Hjelmen afPap og fje den s net til Stormhuen, at den derved fikUdseende af at vsere en fuldstndig Hjelm. Ganske vist, da hanfor at prve, om den kunde modst Hug, drog sit Svrdog gav den to vldige Slag, delagdes ved det frste,hvad han havde tilvirket i en hel Uge. Han syntes just ikke srliggodt om, at det havde kostet s liden Mje atsnderhugge den, men han gav sig dog til at sammenflikke denp ny, og for at sikre sig mod den Fare, den nylig havdeudstet, befstigede han den indvendig med Jernbnd,sledes at han kunde forlade sig p dens Styrke; og udenat gre nye Eksperimenter med den lagde han den hen og ansden for en ganske udmrket Hjelm.

Nuskulde han til at beskue sin Hest, og sknt den havde flereStengaller p Hovene, end der gr Skilling p enMark, og flere Fejl end Gonellas Hest, der tantumpellis et ossa fuit, forekomdet ham dog, at hverken Alexanders Bucephalus eller Cids Babiecakunde mle sig med den. Der gik fire Dage blot med at pnsep, hvad Navn han skulde give den, fordi (som han sagde til sigselv) det ikke kunde forsvares, at en s bermt RiddersHest, der besad s store Egenskaber, skulde savne et anseligtNavn. Han strbte derfor at indrette det s-ledes, at derkunde vre en vis Overensstemmelse imellem det Navn, den havdehaft, frend han selv var blevet vandrende Ridder, og det, hannu efter sin Ophjelse vilde give den; thi han forudsattemeget viseligt, at siden Herren havde forandret sin Stand, smtte Hesten ogs forandre Navn og belgges med et,der var bermt og klingende, og som passede til den nye Ordenog det nye Kald, han selv allerede havde tiltrdt. Efter at hannu havde plaget sin Hukommelse og Indbildningskraft og dannet,udslettet, taget fra, lagt til, forvendt og fordrejet en Hoben Navne,kaldte han den omsider