Andersen Jens Kr - Phantasterne: fortaelling

Hans Egede Schack

Phantasterne

C. A. Reitzel

1858

DSL/Borgen 1986

LFL's Bladfond 2009

(Lettere omarbejdet til nutidig stavemde)

I

For f r siden stod der i en Egn i Sjlland et gammelt, rvrdigt Egetr, om hvilket Egnens Beboere med en vis Stolthed pleiede at fortlle, at det var over sine tusind r gammelt. Formodenlig har denne Beretning dog neppe vret ganske historisk; og det var da mske i Fortrnelse over denne idelig gjentagne Usandhed, at Himlen engang i en Novembernat bnede sine Porte og lod en Storm udge, der knkkede Egnens Stolthed Om Morgenen le denne henstrakt p Marken, og Sognets trskokldte Ungdom trampede nysgjerrig omkring i den store afbladede Trtop, som hidtil kun havde bret de lette Fugle. Man mlte, hvor mange Skridt Tret havde indtaget i Hide og Brede, og den Ene viste den Anden det Sted, hvor det var brudt, med det idelig gjentagne, beklagende Udrb: "See, sdan sad det!" - Prsten, som selv var nede at beskue den Faldne, tolkede den almindelige Sorg ved at udbryde i et alvorsfuldt:"Fuit Ilium!"hvortil han, skjndt vistnok mindre passende, endnu fiede:"Fuimus Troes!"Herremanden, min rede Farbroder, p hvis Grund Tret havde stet, erkjendte, at det havde vret flles Eiendom, og viste sin liberale Tro i Gjerningen ved at lade det uddele til Brndsel blandt Sognets Fattige. Og Huuslreren, som ikke var uden lrd og sthetisk Dannelse, bemrkede i den Anledning, at det tusindrige Tr, der havde sin Rod i Hedenskabet, sledes ogs havde fet en hedensk Ligprdiken og en hedensk Begravelse.

Det vilde vre ubilligt at trtte Lseren med de mange Sagn, der i sin Tid bleve berettede om benvnte gamle Eg, s meget mere som adskillige af Landets andre gamle Ege sikkert vilde gjre Fordringer gjldende p de fleste af dem: mangen Rosenmund skal her en Sommeraften have ladet sig bie til det frste Kys, medens Ellekonen bryggede nedenfor p Engen og kastede sit Tgeslr om Tret; i Vinterntterne derimod skal man ofte have seet den gamle, langskjggede Trold her "blege Slvpenge i Mneskin". - For noget mere end en Snees r siden vare de Personer, som hyppigst frdedes p dette Sted, dog af en mindre poetisk Natur, da det nemlig var den sdvanlige Samlingsplads for mig og mine to Venner, Christian og Thomas. Den frste var en Sn af Prsten og havde i nogle r vret bestemt til Seminarist, mske ikke uden Hensyn til det usdvanlig gode Skolelrerkald, som min Farbroder havde at give bort; men da hans Faders Omstndigheder imidlertid forbedrede sig, forlod han den begyndte Bane og havde nu i Egenskabaf studiosus artiumviet sig til de classiske Studier. Den Sidste bekldte en Kohyrdes Vrdighed p "Grden" og var isr den, der havde Deel i Valget af vort sdvanlige Mdested, dog neppe s meget af nogen fremtrdende Sands for Naturens Skjnhed, som fordi han herfra havde det bedste Overblik over sine Understter, de 56 rde Ker og den blissede Tyr fra Tyrol - nst Egetret Egnens strste Mrkvrdighed I en Huulhed i Egen le Tobakspiberne, som hjemme vare forbudne Varer, men her ble ve tndte med roligt Alvor og en vis Ligegyldighed, som om det var en Sag, der var ganske i sin Orden: dog forvissede man sig iforveien om, at ingen Uvedkommende var i Nrheden. Thomas prsterede Ild af sin Fyrtnde og skulde desuden hos Landsbyens Handelsmand besrge Indkjb af den forndne Biskop-Tobak: til Gjengjld blev han derimod holdt frit med Tobak, og Udgifterne reparteredes alene p os Standspersoner.

Begge mine Venner vare ivrigt noget ldre end jeg, - Christian nsten eet, Thomas et Par r; men da jeg i Lrdom idetmindste var Christians Ligemand og overfor Thomas nd Autoritet som Herremandens Brodersn og prsumptive Arving, var denne Forskjel ikke tilhinder for vort Venskab. Christian og jeg havde fra vor frste Barndom af nsten ikke havt anden Omgang med Jevnaldrende end vor egen og havde derfor altid mttet betroe os til hinanden, nr vi havde Noget, som trngte til at betroes; og vi fandt s stort Behag i disse gjensidige Forklaringer, at vi efterhnden ikke blot meddeelte hinanden vore ydre Livsbegivenheder, men ogs vore indre Fata og Luftslotte, som man ellers i den unge Alder almindelig beholder for sig selv. Da vi tidlig havde begyndt at studere frst Holberg og siden uden Valg en broget Samling af hist forskjellige Forfattere, og derhos altid havt Tid og Ensomhed nok til at sysselstte vor Indbildningskraft med det Lste, s blev det efterhnden en mere og mere sikker Regel, at vi, nr frst Dagens Begivenheder vare afhandlede, begave os p Reiser ind i Landet Ginistan, - et Navn, hvormed Digterne dengang hyppig prydede Phantasiens Verden. Her vare vi som hjemme og bevgede os der med langt mere Sikkerhed end i det virkelige Liv, hvor vi endnu led en Deel af vor Alders Usikkerhed og Undseelse. De uddelige Bedrifter, vi i Tankerne udfrte, bleve da p en Mde flles Eiendom, s at hver tilegnede sig, hvad der behagede ham bedst, og deri gjorde sig selv til Helten, men da ogs uden smlig Avind indrmmede den Anden samme Ret. - Ved disse Underholdninger fungerede Thomas i Begyndelsen som stiltiende og upagtet Tilhrer; men efterhnden havde han tiltaget sig bde Sde og Stemme, og uagtet han derved af og til forvoldte os ikke ringe Bryderi, s var dette nu dog engang blevet enfait accompli,som ingen af Parterne tnkte p at forandre.

Nr jeg nu "stter mig ved mit Skrivebord for til Papiret at fngsle" nogle af hine flles Udflugter, da skeer dette dog just ikke i den Hensigt at give Exempler p pindarisk Digterflugt eller endog blot p sporadisk Geniblik: det er tvertimod Meningen at minde den rede Lser om de samme Ungdommeligheder eller, om man vil, Barnagtigheder, som han selv p et lignende Punkt af sit Liv gjorde sig skyldig i, dengang ogs han phantaserede og trak de store Vexler p Fremtiden, som denne aldrig honorerede. - Mange Mennesker fle, nr de ikke ere Brn mere, nsten Undseelse ved at tnke p den Tid, da de sledes gjorde sig selv til Helten i Alt, hvad de hrte og lste; men man finder dog som oftest deri curise Spor af den Mde, hvorp man siden gjr sig til Helt eller Nar i Livet; og det forekommer mig ogs, at jeg kan spore Sligt i mine og mine davrende unge Venners Phantasi-Bedrifter. - Af sdanne m den rede Lser berede sig p, i denne Biographi over tre Phantaster, at finde flere end af virkelige skaldte Begivenheder; thi en Phantast udvikler sig gjennem Phantasier, ligesom andre Mennesker gjennem Handlinger og Begivenheder.

Sledes vare vi da engang for endeel r siden samlede p vort sdvanlige Mdested. Det var den 18de Juni; og da Christian just den Dag fyldte sit 16de r, modtog han i Anledning deraf Selskabets deeltagende Lyknskninger. Efterat have takket i f, men velvalgte Ord, foreviste han de modtagne Forringer, og vi gjennemgik derp i nogen Tid, hvad Mrkeligt der var passeret siden vort sidste Mde. Under Samtalens Lb bemrkede jeg, at denne Dag i sig selv var mrkelig, og idet Christian bejaede dette, tilfiede han med nogen Selvflelse, at det just ikke var Enhver givet at vre fdt den 18de Juni 1815. Da Thomas efterat have indrmmet Rigtigheden heraf yttrede Tvivl om, at denne Dag var mrkeligere end alle andre Dage i ret, underrettedes han med mdeholden Overlegenhed om, at det var den Dag, da Napoleon blev slet ved Waterloo: - en Meddelelse, som han imidlertid modtog temmelig urrt med det Svar: "N ja, det har jeg nok lst Beskrivelse om; men ellers kunde det da skille os lige meget."

En sdan Tale kunde p den Tid ikke Andet end vre meget tirrende for en ung Studiosus. Napoleon den Tredie havde da ikke endnu begyndt at skure Trylleglandsen af Napoleon den Frstes Billede: tvertimod strlede dette dengang i sin strste Glorie, og man mdte overalt Gjenstande, der tjente til dets Forherligelse. Enhver Pakke fra Egnens Lseselskab indeholdt Memoirer, enhver Avis Anekdoter om ham; p Havestuens Vg hang hans Portrait, p Onkels Snuusdse se man ham mellem St. Helenas Trepile; skulde der synges i vore landlige Soireer, sang man Bertrands Afskedssang, og skulde der dandses, spillede man Hertugen af Reichstadts Vals. Kort sagt, Napoleon var dengang Helten i fast enhver Phantasi; og det var sledes umuligt med Rolighed at finde sig i den unge Kohyrdes Kulde.