Darwin - Menneskets afstamning og parringsvalget

Charles Darwin
Menneskets afstamning
og
parringsvalget

Menneskets afstamning og parringsvalget

Af Charles Darwin

Oversat af J.P. Jacobsen

Bearbejdet udgave, baseret p 1. udgaven 1875

ISBN: 978-87-7483-652-0

Bearbejdning: Lotte Langer

Introduktion: Hans Henrik Hjermitslev

Redaktion: Anna Assa og Steffen Srensen

Illustrationer fra originaludgaven

Digitalisering af original udgave: Publizon A/S

Omslag: Marianne Gulstad

Omslagsillustration: iStockphoto/rolbos

Trykt hos: Special-Trykkeriet Viborg a-s

Papir: Munken Premium Cream 13 (100g)

Printed in Denmark 2009

Copyright denne udgave: 2009 Husets forlag og Publizon A/S

Forefindes som e-bog, ISBN: 978-87-991208-9-5

Originaludgaven findes genoptrykt, ISBN: 978-87-991208-3-3

Introduktion og lsevejledning

Den engelske naturhistoriker Charles Darwin (1809-82) fremsatte i Om arternes oprindelse fra 1859 sin teori om, hvordan alle dyr og planter havde udviklet sig fra en eller f oprindelige former til nutidens myriader af arter. I dette vrk beskftigede han sig ikke med menneskets udvikling. Lseren fr blot denne kryptiske bemrkning at tygge p i slutningen af bogen: Der vil blive kastet lys p menneskets oprindelse og dets historie. Det var lige prcis den opgave, som mange videnskabsfolk ptog sig i 1860erne, hvor der blev udgivet en del antropologiske vrker, der understregede menneskets evolutionre forbindelse med dyreverdenen, srligt aberne. I populrkulturen blev Darwins udviklingslre straks forbundet med dette kontroversielle sprgsml, og den blev meget sigende dbt abeteorien. Da Darwin i februar 1871 udgav Menneskets afstamning og parringsvalget (Descent of Man and Selection in Relation to Sex) var menneskets slgtskab med aberne sledes allerede et omdiskuteret emne. Vrket var baseret p den videnskabelige litteratur fra 1860erne og p Darwins egne antropologiske undersgelser, der var pbegyndt i 1830erne under hans verdensomsejling med Beagle .

Menneskets afstamning vakte stor opmrksomhed. De religise konsekvenser af udviklingslren blev ivrigt diskuteret: Hvordan hang menneskets slgtskab med aberne sammen med udsagnet i Biblen om, at det var skabt i Guds billede? Satiriske magasiner tvede ikke med at fabrikere karikaturer af Darwin afbildet som en abe. Darwin var langt fra den frste, der hvdede, at mennesket stammede fra abelignende dyr. Det havde mange gjort i 1700- og 1800-tallet, men deres ideer blev som regel afvist og anklaget for at vre bde ukristelige og uvidenskabelige. Fr udgivelsen af Arternes oprindelse mente de fleste sledes, at mennesket var skabt i sin nuvrende form for ca. 6.000 r siden. I modstning hertil overbeviste Darwins vrker de fleste videnskabsfolk om, at mennesket var skabt gradvist gennem millioner af r. P denne mde revolutionerede Darwin naturvidenskaben og menneskets selvopfattelse: Vi str ikke uden for naturen, men er en del af den.

Menneskets afstamning er opbygget som et langt argument for, at mennesket har udviklet sig fra et primitivt fiskelignende dyr, gennem et behret pattedyr med hale og spidse ren til et intelligent og moralsk vsen. Darwin var klar over, at han ikke havde hndfaste beviser for sin teori der manglede frst og fremmest mellemformer men mtte bygge den p analogislutninger og indicier. Han forsger i den frste del af vrket at overbevise lseren om, at mennesket ligner dyrene. Udover at pvise de fysiske ligheder mellem mennesker og aber argumenterer Darwin for, at menneskets mentale og moralske evner ikke er afgrende forskellige fra dyrenes (kapitel 1-3). Dernst kommer han med sit bud p, hvordan mennesket har udviklet sig (kapitel 4-6). Den afgrende episode indtraf, da menneskets forfader adskilte sig fra menneskeaberne ved, at den gik fra at kravle i trerne til at leve p jorden. Dette resulterede iflge Darwin i menneskets karakteristiske tobenede gang, dets brug af redskaber, dets veludviklede hjerne, dets talesprog og dets enestende mentale evner. Forklaringen p udviklingen skal sges i Darwins begreb om naturlig udvlgelse: De individer, der havde fordelagtige egenskaber ssom fri brug af hnder og hurtig opfattelsesevne overlevede i den ndeslse kamp for tilvrelsen og satte afkom i verden, mens de utilpassede gik til grunde. Selv moralske flelser forklares som et produkt af evolutionr tilpasning.

Ud over naturlig udvlgelse spillede ogs en anden evolutionr mekanisme en stor rolle for Darwin, nemlig arvelighed af erhvervede egenskaber; en teori der oprindeligt var blevet fremfrt af den tidlige evolutionist Jean Baptiste Lamarck i 1809. Iflge denne lamarckisme kan aktiv brug og dermed styrkelse af bestemte organer nedarves til afkommet. Det betyder, at mentale og moralske fremskridt og resultatet af bedre ernring kan gives direkte videre til brnene og dermed stte fart i menneskets udvikling.

En tredje faktor, der ogs havde betydning var seksuel udvlgelse. Denne tanke blev for frste gang fremlagt i Menneskets afstamning . Darwin bruger meget plads til at argumentere for, at der hos dyrene og menneskene foregr en udvlgelse af de mest tiltrkkende hanner, der fr mulighed for at parre sig med hunnerne og dermed stte afkom i verden (kapitel 8-20). Denne mekanisme kan iflge Darwin forklare for eksempel pfuglehannens imponerende fjerpragt og de racemssige forskelligheder hos menneskearten. Siden de frste mennesker har sknhedsidealerne udviklet sig i forskellige retninger hos de to kn og hos adskilte grupper af mennesker, og det har resulteret i udvlgelse af forskellige ydre karakterer og dermed tydelige forskelle mellem knnene og mellem racer.

Darwin var som de fleste af sine landsmnd overbevist om, at den hvide mand stod verst p den evolutionre trappestige. Lige efter kom den hvide kvinde og derefter de andre menneskeracer med de skaldt primitive racer nederst, nrmest aberne. Darwin og hans antropologiske kolleger opfattede de vilde folkeslag som levende fossiler, der afspejlede, hvordan den civiliserede europer havde levet i fortiden. De vilde havde ikke udviklet sig fremad som europerne, og derfor var det ganske naturligt, at de civiliserede racer regerede i verden og enten hjalp de vilde med at udvikle sig som europerne (hen imod kultur, kristendom og kapitalisme) eller lod dem g til grunde i kampen for tilvrelsen. P denne mde gik darwinisme, racisme og imperialisme hnd i hnd. Darwin var dog ikke blandt de mest yderligtgende racister. Han var ligesom bibeltro kristne overbevist om, at alle menneskeracer havde en flles oprindelse og var af samme art, modsat antidarwinistiske antropologer, der ikke mente, at afrikaneren tilhrte samme art som europeren. Nogle foreslog, at racerne havde udviklet sig parallelt fra forskellige fortidige aber. Det afviste Darwin, der ogs var en strk modstander af slaveriet.