Møller - Brødre

Brdre.

HVERDAGSHISTORIER

Af

Carl Mller

KJBENHAVN. EMIL BERGMANNS FORLAG.

Digitaliseret af SFA-89 2013

N, nu har jeg da fet Brev fra min Broder."

Det var jo rart... Hvornr vil han helst have os?"

Han sprger, om vi kan komme i nste Uge... Vi tager derover p Onsdag."

, det skal gjre godt at komme bort fra Byen i den Hede."

Disse Replikker faldt imellem en ung Mand og en ung Pige, som en lummer Sommereftermiddag spaserede ved hinandens Side langs Sortedamssen. De vare Begge sm, lige hje, spinkle og vvre, s man godt kunde forst den Bemrkning af Hestehandleren, hvem de just havde passeret, at det var to Pokkers velparrede, lette Norbagger. Den unge Mand rbede sit koleriske Temperament svel ved den markerede Rynke i Panden mellem jnene og de sm krusede i Tindingerne, hvilke altid stod spndte, som om Hovedet var ved at explodere i nste Minut, som ved et Par spillende jne, der aldrig stod stille, men valsede hastigt rundt som for at passe p, at Ingen kom deres Herre for nr. Den unge Pige se derimod sre tilfreds og tillidsfuld ud, og det var rimeligt nok, for det var ikke stort over en Mned siden, at hun og hendes Ledsager havde overrasket Slgt og Venner med dobbelte Visitkort med Pskriften: Metha Funck Theodor Colberg.

Kjbenhavn sov til Middag i den usdvanlig varme Eftermiddag, og Serne kunde godt antages for Byens jne, s svnigt og mat blinkede de. Der var meget stille p Gaderne, Brnene fandt det for hedt til at lege og sad p Kjldertrappen og kradsede dvask i Jorden mellem Brostenene, Damerne havde slet de korte Overtrjer tilbage ned over Skuldrene, Herrerne gik med Hatten i Hnden, og de mest ugenerte havde endog knappet Vesten op. Det vakte et helt Rre, nr man hrte Slgekonens Rb om levende Rejer, og alle de Mennesker, der gispede efter Luft indenfor de opsmkkede Vinduer, undrede sig over. at Nogen kunde vre levende i den Hede, og tillod sig at tvivle om Rejernes Livlighed.

Theodor gik videre med raske, lette Bevgelser, som vilde han vise, at han aldeles ikke agtede at lade sig pvirke af Temperaturen til at blive dorsk, og Metha fulgte ham munter og glad og satte kun en lidt rgerlig Mine op, hver Gang en Drbe kildrende lb ned fra Panden.

Samtalen var get ist, men kom atter til Live, da Metha sagde: Hr, Theodor, fortl mig lidt om din Broder! Jeg kjender ham jo ikke; jeg veed ikke engang, om jeg nogensinde har set ham."

Han kommer nsten heller aldrig til Kjbenhavn. Nr jeg ikke tog over til ham en Gang om Sommeren, s ss vi aldrig."

Ligner han Dig?"

Ja, han er blot lidt lysere og har ikke s markerede Trk, men han er jo ogs tre r yngre."

Du siger, som det var en Selvflge, at han derfor var lysere."

Det er det ogs! Har Du ikke lagt Mrke til, at ldre Sskende altid har mere udprgede Trk og mere Farve p sig end de yngre? Det er ligesom, nr en Fotograf tager flere Kopier af den samme Plade; de sidste er aldrig s skarpe og klare som de frste," sagde Theodor og vendte rask Hovedet om mod sin Forlovede, parat til at forsvare sin Theori, hvis hun havde noget at indvende mod den.

Det havde Metha imidlertid ikke. hun sagde blot: Det skal jo vre sdan en udmrket Stilling, han har derovre."

Ja, brillant... men ikke bedre, end han fortjener; p ingen Mde!... Han er ganske overordentlig dygtig; han kom derover som helt ung juridisk Kandidat, for der var nogle Vidtlftigheder ved Regnskabet Bestyrelsen trngte til en Balancerstang, forstr Du , og det fik han arrangeret s udmrket, at de beholdt ham med det samme, for de opdagede strax, hvad han var vrd. Han har tre Tusinde fast om ret; det er srdeles meget i s ung en Alder! En Gang imellem finder jeg det uretfrdigt, nr jeg tilfldigt kommer til at tnke p, at hans ldre Broder m njes med betydeligt mindre. Men hvad jeg isr misunder ham, er, at han har kunnet gifte sig for et Par r siden: det kunde jeg selv have havt Lyst til."

Tak skal Du have, da kjendte Du mig jo endnu ikke."

Det er ogs sandt, det tnkte jeg ikke p!... Du glemmer nok mig", som Svigermoderen sagde til Svigersnnen, da han talte om et Sted, hvor han og hans Kone kunde ligge uforstyrret p Landet."

Theodor lo og gav Kjresten et Par sm, venskabelige Knubs i Ryggen, der tog den Smule Vejr i hende, som det raske Trit havde levnet, hvorfor hun gjorde Holdt.

Nr Du har kompleteret Ladningen, s sejler vi videre," bemrkede Theodor, der stod og trippede p Stedet af Utlmodighed, som om det var ham meget om at gjre snarest muligt at f Ende p Spasereturen.

M jeg sprge, er din Broder liges livlig som Du?" begyndte Metha, da hun atter var kommen til nde.

Liges livlig Andreas? Hahaha! Tusinde Gange mere!" forsikrede han og satte sig og hende igjen i Bevgelse. Jeg er en ren Ddbider mod ham, en ren Ddbider!"

Metha smilede ved Tanken om Umuligheden af at forestille sig, hvorledes den omtalte Broder bar sig ad med at vre s mange Gange livligere end hendes Forlovede, der var s spillevende, at hun oftere havde havt en Mistanke om, at han led af et eller andet Tilflde af Kvikslv.

Og s er han altid i godt Humr," sagde Theodor, idet han fortsatte sine Lovtaler over Broderen. Det var aldeles utroligt, hvad han kunde finde p af Ljer; jeg savner ham s tidt til at live mig op. Du skulde bare hre ham holde humoristiske Taler?"

Gjr han det bedre end Du?"

Bedre? He! Du kunde ligesgjerne sammenligne Cicero med en af vore Rigsdagsmnd!... Det er ikke for at rose ham, jeg siger det, for vi har nu aldrig hrt til de Familier, der ved enhver Lejlighed skal skamrose deres nrmeste Slgtninge ..."

Men han synger da ikke s morsomt som Du, vel?" spurgte Metha ngsteligt, da hun gjerne vilde have, at hendes Forlovede skulde udmrke sig idetmindste i een Henseende.

N ej, det gjr jeg mske nok bedre." indrmmede Theodor til Glde for Metha, som var begyndt at blive ganske fortrydelig p den Broder, der syntes at reducere hendes Fstemand til Ddbider, Rigsdagsmand og andre lignende muntre og gemytlige Beskjftigelser.

S korresponderer I vel livligt?" spurgte hun.

Aldrig!" svarede han med en sdan Pludselighed, at det gav et St i hende.

Aldrig?... Det forstr jeg ikke!"

Ja. det vil sige, vi gratulerer hinanden til Fdselsdagene og nsker hinanden gldelig Jul og Nytr i eet Brev naturligvis, for de flger jo s nr ovenp hinanden men ellers hrer vi aldrig fra hinanden."

Det er dog mrkvrdigt, da Du jo altid gr og lnges efter ham."

Ja, det er det i Grunden ogs, men ... Jeg skal sige Dig, min Broder er s doven til at skrive."

N og Du?"

Jeg giver ham s'gu ikke meget efter i det Kapitel! ... Og jeg veed egentlig ikke, hvad jeg skulde skrive til ham ... det vil sige, i jeblikket veed jeg det nok, for imorgen skriver jeg til ham, at vi kommer p Onsdag," sagde Theodor og afsluttede hermed denne Diskussion, idet de bjede ned ad den Gade, hvor Metha boede.

Hvor jeg glder mig til den Tur! Jeg lnges nsten liges meget efter din Broder som Du!" svarede denne, idet de gik op i Stedet.

Den pflgende Onsdag arriverede Theodor og Metha noget hen p Eftermiddagen til den Kjbstad, hvor hans Broder Andreas boede, og svel denne som hans unge Kone Vilhelmine mdte p Jernbanestationen og tog mod Kjbenhavnerne med den hjerteligste Gjstfrihed.

Medens de to Brdre lige iltre og geskjftige lb ind og ud af Kontorer, Pakrum, Ventesale og ethvertsomhelst andet Sted, hvor de ikke havde noget at gjre, for at skaffe det Rejsetj, der l ganske roligt ude Perronen, fulgte Metha dem med jnene og kunde ikke lade vre at more sig over deres indbyrdes Lighed: Andreas havde ganske den samme Rynke mellem jenbrynene, de samme krusede, spndte rer i Tindingerne og de samme spillende jne, som syntes at lbe hen snart til den ene og snart til den anden Side og kigge ud, om der var noget pfrde.

Der gives Mennesker, som uden at vre fdte med nogen speciel Ansats til Flegma blive mere og mere rolige, jo ivrigere deres Omgivelser tage p Vej, og sledes forholdt det sig med Vilhelmine. De halvtredie rs Samliv med Andreas havde givet den unge Kone et vist flegmatisk Anstrg, og da Naturer som Brdrene Colbergs yderst sjeldent hre til de praktiske, havde hun ogs sgt at supplere sin Mand ved at tage sig af alt det praktiske, hvorp hun strax gav et lille Bevis.