Watt - En dag i Omaha

Robert Watt

En Dag i Omaha.

Digitaliseret af SFA-89 2013

Det var en lang Reise, jeg havde for mig, og for at n dens Ml mtte jeg passere det stedse voxende Midtpunkt i det fjerne Vesten, den nylig oprettede Stat Nebraskas egenlige Hovedstad Omaha, der allerede breder sig p en temmelig iinefaldende Mde over Hisletten ved Missouri-Flodens vilde og trodsige Vande, medens den lidt misundelig skuer over p den anden Bred for at holde ie med Rivalen Council Bluffs, hvis Indbyggere med en sjelden Udholdenhed pst, at det er deres By, der om kortere eller lngere Tid vil st som det store Centrum for Trafiken over Land mellem San Francisco og New York.

Forelbig er imidlertid Omaha adskillige Lngder forud for Iowas Grndseby; Navnet Omaha har forlngst vret i Alles Munde i Amerika, og Stadens korte, men derfor ikke mindre interessante Historie er atter og atter bleven fortalt sammen med Stillehavsbanens. Det er ogs denne Bane, der, sammenlignelsesvis, har givet det lille Frkorn til en By som den frste, dristige og hrdfre Nybygger har nedlagt ved Missouri-Flodens Bredder, da han opfrte sit Bjlkehus der Solskin og Lys i Skikkelse af den uhyre Trafik, der ndvendigvis mtte passere Stedet, og de rige Oplag af alskens Varer der mtte henlgges der; og gjdet kan man sige, at Stedet er blevet ved de Masser af desperate, Guld og Menneskeliv i lige hi Grad foragtende Karle, som Banens Anlg samlede p Pladsen, hvor nu Omahas nette Huse ligge i lange Rader, medens Strstedelen af de frste, hvide Beboere forlngst ere dragne lngere bort, til Colorados og Utahs lokkende Guld- og Slvminer, til Wyomings og Idahos uhyre, endnu uoptagne Prairier.

For kun ganske f r siden var det nppe muligt at opdrive en eneste hvid Mand i hele Missouri-Dalen og dens nrmeste Omgivelser, og nu oversvmmes man af Beretninger om, hvorledes Tusinder og Tusinder af Nybyggere opdyrke Landet bde st og Vest for den mgtige Flod, hvis indianske Navn i Oversttelse lyder Muddret-Vand, om, hvorledes store og smukke Byer ligesom skyde sig op af Jorden til alle Sider, og om, hvorledes Omaha brer Prisen for dem alle p denne Kant af det amerikanske Fastland. Med alle disse Beretninger i frisk Minde var det mig srdeles kjrt, at jeg s at sige var tvungen til at gjre Omaha til en Hovedstation, p min Udflugt.

Fra dette Punkt regner man, at den egenlige Tour p Stillehavsbanen begynder, og der agtede jeg at gjre et lngere Holdt, inden jeg igjen lod mig lukke ind i en Jernbanewaggon dennegang for at tilbringe tre Gange fire og tyve Timer p Hjul og Skinner, inden Signalet til endelig Udstigning blev givet.

Det var ved Vintertid, Vinden hylede igjennem Missouri-Dalen, og Flodens iltre Vande tumlede med Isstykkerne og snurrede dem rundt i vild Forvirring, da jeg en tidlig Morgen, efter et Dgns uafbrudt Kjrsel fra Chicago, steg ud af Toget p Missouri-Flodens stlige Bred for at blive sat over p den vestlige, hvor Omahas brogede Bygninger l. Indhyllede i Kapper og Shawler stuvedes Passagererne sammen ombord p Frgedamperen, og mellem de i et Slags evigt Delirium snurrende Isflader, der skrabede mod Skibets Sider, nede vi endelig igjen fast Land og stdte p Nebraskas s meget omtalte Jordbund. Folk, som skulde over Stenbjergene og Sierra Nevada for at kjre og kjre, indtil det stille Ocean l for dem, skyndte sig til de Waggoner, der holdt parate til dem, medens vi Andre, der vilde sl os til Ro i Omaha for en Stund, fulgtes af deres misundelige Blikke til de fra Stadens mange Hoteller ventende Omnibusser.

Min Person med tilhrende Plaider og Reise-kufferter kapredes i en Fart af en Kondukteur, der, hvis han havde vist sig for mig p et af Mennesker mindre opfyldt Sted, absolut vilde have indgydt mig et sre ringe Kvantum Tillid.

Han langede mig og nogle Andre ind i en Omnibus mrket T he Metropolitan Hotel et sdant findes der i Reglen i hver amerikansk By og efterat Hestene og Kusken, der syntes at vre frosne fast, de frstnvnte i den temmelig hie Sne, den sidstnvnte til sit Sde, omsider havde givet Livstegn fra sig, begyndte den misommelige Kravlen fra Flodbredden og op til Sletten. Sne og Is s man allevegne, og bittert koldt var det. Alle, vi mdte, gik i Pelsvrk fra Top til T, de mere Velhavende i Bver- og Odderskind og de mindre i store Bffelskindsvamse; det knagede under Vognhjulene, som om vi kjrte p Glasstumper, og kun Fod for Fod kom vi fremad. Alle Drmme om en stor yppig Prairie med mandshit, blgende Grs indflettet med blodrde Tigerlilier og vilde Roser, om brndende Solhede og excentriske Strhatte a la Yankee, sledes som man om Sommeren forefinder Tilstandene i det fjerne Vesten, vare forlngst ombyttede med Tanker om en gldende amerikansk Ovn og et hyggeligt Vrelse i Hotellet.

Endelig nede vi da The Metropolitan , og med den Hurtighed, som Situationen medfrte, sprang vi Alle ud af Kjretiet og hen til Skranken i den store Forstue eller Hal, der udgjr det vsenligste Rum i et amerikansk Hotel.

Kan jeg f et Vrelse? spurgte jeg.

Yes snvlede Funktionairen bag den halvrunde Disk.

Et dygtigt varmt et? spurgte jeg videre.

No! svarede han med den Yankeerne egne uforstyrrelige Ro.

Hvorfor ikke?

Fordi der ingen Kakkelovn er i det, jeg har bestemt for Dem.

Men kan jeg da ikke f et andet?

Nei, ld det til Slutning meget lakonisk, idet han rakte Nglen til det for mig bestemte Vrelse til en Neger, som dernst lssede mine Reisesager p sig og gik foran med Ordene:

Denne Vei. Sir/ Og jeg fulgte ham tlmodig, idet jeg af Erfaring havde lrt, at det var aldeles unyttigt at gjre flere Indsigelser.

Jeg var alts henvist til at opholde mig i den fromtalte Hal, medmindre jeg foretrak at krybe i Seng; men til Held for alle Reisende er Hallen i et amerikansk Hotel altid indrettet p en meget komfortabel Mde. Rundt om de store lukkede Jernovne ster der magelige Stole, og hver af dem har som Supplement en vldig Spyttebakke ved Siden til Afbenyttelse for Skrtobaksnyderne, der strkke Benene fra sig og i Taushed sende sm Douchebade ud til alle Sider. P de omfangsrige Borde ligger der Skrivematerialier og en Mngde Blade, og foran de kmpestore, af intetsomhelst Slags Gardin eller andet Dkke generede Vinduer, der n lige til Gulvet, samle de Gjster sig, der ikke gide lse eller skrive, og som foretrkke at spytte i de opstillede sm Arenaer af Spyttebakker fremfor at sigte efter de varme Kakkelovne. Det er ikke alene Hotellets Gjster, der samle sig p denne almindelige og s meget yndede Alarmplads, men Folk fra Byen aflgge jvnlig kortere eller lngere Besg. Forretninger afgjres, Fornielser aftales, og Visiter aflgges til Stadighed i Hallen efter en stor Mlestok, eller Byesfolkene komme mske blot ind for at f lidt Varme i Kroppen, eller for at ryge eller skr lidt Tobak i hitidelig Taushed. Om Sndagen er Hallen i et Hotel i det Vestlige navnlig fuld af Folk, og den Klasse, der med et flles Navn kaldes Johnny, er isr talrig reprsenteret.

Det er de unge Mennesker i Byen, de godmodige og keitede Lver fra the far west, der her fle en Trang til at vise sig i deres Glorie med store Manchetter (af Papir) og optrukne Frakkermer for ret at lade dem komme tilsyne, med pompeuse Skjorteindlg (som oftest ogs af Papir) og uimodstelige Hatte. Johnny har om Formiddagen vret i Kirke med sin Liz, efter forudget Aftale, der er bleven gjort omtrent i samme Tone som den, i hvilken en ung Kjbenhavnerinde vilde sprge sin Johnny, om han kom i Tivoli om Aftenen, og efterat han derp, i den umiddelbart til Hotellets Hal stdende Friseur- og Barberstue, om Morgenen er bleven raget, klippet shampooed, brstet p Maskine og indgnedet med lugtende Sager af den uundgelige Mulat med de tykke blde Fingre, der minde om drligt kogte Sorteplser. Efter Kirkegangen har han muligvis vret p en eller anden stersstue med hende og nydt sterssuppe, r sters, stuvede sters, sters a la Cotelet osv. osv.; thi hele sters-Spisesedlen m helst gjennemges, og overalt i Amerika ster Tillavningen af sters ligesom selve dette Skaldyr p et meget udviklet Trin. Og dernst har han temmelig sikkert taget Liz ud p en Kjretour i den leiede Buggy med Traveren for. Alt dette har kostet ham en vis Sum Penge, men han har ogs sparet hele Ugen igjennem og har arbeidet hrdt fra Morgen til Aften. Liz'es Forldre kjender han hist sandsynligt kun af Navn eller veed akkurat, hvorledes de se ud, fordi han har bemrket dem i Kirken eller i Hjemmet, nr han er kommen for at hente hende. Det er kun Liz, han forelbig bryder sig om at tale med. Skik og Brug hjemler unge Mennesker mange Steder i Amerika og da navnlig i det fjerne Vesten Ret til at omges sledes, uden at Forldrene blande sig i Sagen. Forholdet er et Slags Indledning til Forlovelse.