Hostrup Christian - Eva: a play in four acts

EVA: SKUESPIL I FIRE AKTER. AF C. HOSTRUP. Andet Oplag. KJBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F.

HEGEL & SN). TRYKT HOS J, JRGENSEN & Co. l88l. PERSONER. Rnnov, Ejer af Sallinggaard. Eva, hans Hustru.

Harald, deres Sn. Margrete, Stuepige. Tokslund Mejeriforpagter. Prokurator HATTING: FRU HATTING: Knudsen, Landinspektr. LAVS HJORT: PER WOLLESEN: Handlingen foregaar paa Sallinggaard i Jylland og i Omegnen deraf. FRSTE AKT.

Havestue hos Rnnovs. I Baggrunden en Havedr rned Vinduer paa begge Sider, igjennem hvilke man over en aaben Veranda ser ned i Haven. Til hjre for Tilskuerne to Dre, hvoraf den bagerste frer ind til Spisestuen, den forreste til Entren. Til venstre en Dr til Evas Vrelse. FRSTE SCENE. Eva og Harald sidde ved et Bord med et Landkort og nogle Bger.

EVA: Se, nu kan det vre nok for i Dag, (Lukker en Bog, hun har for sig, og rejser sig.) Gjem nu dine Bger og lb saa udenfor, men ikke for langt, for nu kommer din Fa'r vist snart. HARALD: Men hvor er Fa'r da henne? Han har jo ikke vret hjemme hele Natten. EVA: Nej han skulde i Aftes til et Mde i Kjb-staden, og i Morges skulde han tale med nogle Folk derinde. For du har jo nok hrt, at han tnker paa at blive Rigsdagsmand. HARALD: Ja det taler de om alle sammen. EVA: Hvem taler om det? HARALD: Det gjr alle Karlene og TOKSLUND: Hr, lille Mo'rl Tokslund holder ikke af, at Fa'r vil vre Rigsdagsmand..

EVA: Hvorfor skulde han ikke holde af det, min Dreng? HARALD: Jo for han sagde til S to re-Hans, at Fa'r hellere skulde blive hjemme her paa Gaarden. For der er nok en anden, som ogsaa vil vre det, og han er imod Fa'r. EVA: Ja det er der ogsaa. ANDEN SCENE. De forrige. Margrete (med en Vandkaraffel og Glas som hun stter fra sig paa et Bord).

HARALD: Men saa sagde jeg, at det var en Skam af ham, men saa sagde Tokslund, at han var kommen frst, og Fa'r var kommen bagefter, og saa sagde Margrete, at han var saa god, og hun kjendte ham saa godt det var den anden, hun kjendte, for hun kjender jo ogsaa Fa'r, men hun kjender ogsaa den anden. EVA: (til Margrete). Naa, De kjender Knudsen, der stiller sig til Valg her? MARGRETE: Ja, Frue, jeg har kjendt ham i flere Aar. EVA: Vi har ogsaa kjendt ham, da han var ganske ung, og kunde ogsaa godt lide ham. Og jeg hrte ham igaar ved Valgmdet her paa Skolen. MARGRETE: Det gjr mig saa ondt, at han kommer til at staa imod Herren, men han havde lovet det, lnge fr Hr.

Rnnov tnkte derpaa. Jeg skal sige Fruen, at han en Tid har boet her i Egnen og er saa godt lidt fra den Tid; de siger alle, at han er dygtig. EVA: Ja det tror jeg bestemt ogsaa j jeg syntes rigtig godt om, hvad han sagde igaar. Men jeg har hrt, at De er forlovet; det er da ikke med Knudsen ? MARGRETE: Jo, Frue, og det var ogsaa ham, der fik mig til at sge Pladsen hos Dem i Foraaret, da De flyttede hertil. Han sagde til mig, at det var saadan et godt Sted. EVA: Det glder mig hjertelig, baade at De staar ham saa nr, og at han har bevaret sin Godhed for os.

Det var i det andet Aar af vort gteskab, da vi nylig havde faaet Gaarden paa Sjlland, at vi fik med ham at gjre, for den Gang var han Gartner og lagde vor Have om. (Til Harald) Gaa kun, min Sde Dreng! (kysser ham, han lber ud af Entredren.) Men siden har han jo taget en Examen og er bleven Landinspektr. Og nu vil han vre Politiker. MARGRETE: Ja han siger, at han har Lyst til det, og det har han sat sig ind i. Men nu vilde jeg nske, at han ikke havde gjort det. EVA: Hvorfor det? Jeg tnker, han er dygtig.

Og der skal jo ogsaa vre Folk til det. MARGRETE: Herren er vist vred paa ham, og saa kan det maaske ikke gaa an, at EVA: At han kommer og besger Dem? Jo det kan rigtig nok gaa an. Det var dog altfor galt, om han, naar han kom her paa Egnen, ikke kunde se til Dem. Selv om De ikke var her, vilde jeg ikke finde det kjnt af ham, om han gik vor Dr forbi. Jeg vilde selv gjerne tale med ham igjen. (En Vogn hres.) Der er Rnnovl (iler ud i Entren, Margrete efter hende.) TREDIE SCENE.

Prokurator Hatting og Frue. Rnnov. Eva. RNNOV: Ja du kjender jo Prokurator Hatting fra igaar. Det er hans Frue, som jeg har faaet overtalt til at flge med herud. FRU HATTING: Ja Proprietrens Talegaver er ikke saa lette at modstaa, og jeg kjender ogsaa godt Salling-gaard fra den forrige Ejers Tid.

EVA: Saa haaber jeg, at De snart vil finde Dem hjemme her. FRU HATTING: Jeg har saa lnge nsket at gjre Bekjendtskab med Dem, Fru Rnnov. Jeg har hrt saa meget om Dem. Og jeg har altid tnkt mig Dem som saadan en gte Kvinde, stille og blid. EVA: Aa nej, jeg er tvertimod en Trold. Sprg kun Rnnov! RNNOV: Ja Eva er et ivrigt Menneske.

Der er Ild i hende. HATTING: Ja saadan er det i vore Dage; det er svrt, saa Damerne er paafrde. Mndene er saa lje, saa de gider knap lfte Benene, men vore Damer, de har altid Dampen oppe. Saadan er det ogsaa med Lili; hun vilde absolut med til Valgmdet i Aftes, og efterat hun havde hrt paa det, fik jeg ingen Ro, fr jeg ogsaa tog hende med til Mdet i Dag i Lyngre Kro. FRU HATTING: Ja det rev mig helt med. Det var stor Skade, De ikke var der.

EVA: Jeg var med ved Mdet, som blev holdt her igaar Middags. FRU HATTING: Og De blev henreven? Ja naturligvis. Saadan er vi. HATTING: Men hr, lille' Frue! De maa bruge al Deres Ild til at holde Rnnov varm, saa han lgger hele sin Kraft paa Politiken. Det er netop den Slags Folk, vi skal have frem. En oplyst, uafhngig Mand, der har ualmindelige Talegaver og ikke sidder begravet i Forretninger, som vi andre.

EVA: Rnnov er en ivrig Landmand. HATTING: Ja det er jo netop, som det skal vre. Saa-danne frie Folk med Formue og Dannelse; det er dem, vi skal have ind paa Rigsdagen. De skulde ogsaa have set, hvordan han tog dem med Storm inde i Kjbstaden. Dr faar Mads ikke mange Stemmer. EVA: Mads? HATTING: Ja Mads Knudsen, Landinspektren.

De vd maaske ikke, at han hedder Mads. RNNOV: Jo vist vd du saa, det er jo din gamle Ven. Ja du faar re af ham. HATTING: Ja han har jo en Del Beundrere mellem Bnderne. For de synes jo nu en Gang bedst om disse halvdannede Fyre. Og saa hjlper det heller ikke saa lidt, at han hedder Mads.

Det er saa hjemligt for dem. De kalder ham alle Mads KNUDSEN: EVA: Rnnov hedder Morten. HATTING: Nej gjr De virkelig? Det var da udmrket! Hr, det skal jeg stikke op ved Mdet i Dag ; Hr. Morten Rnnov! saa skal vi se, om Morten ikke kan veje op mod Mads. EVA: Paa mig gjorde Knudsen et godt Indtryk igaar. Jeg savnede ikke Dannelse hos ham, og han talte rigtig sundt og klart.

RNNOV: (alvorlig). Synes du virkelig? FRU HATTING: Ja De vil nu ikke rose Deres egen Mand. Men De kan jo ikke ngte, at Knudsen faldt forfrdelig igjennem ved Siden af Hr. RNNOV: Og saa var han saa gruelig tr og alvorlig. Hr. Rnnov sagde den ene Vittighed efter den anden, saa vi maatte le hele Tiden.

HATTING: Ja det er netop saadan, Kjbstadfolk vil have det. RNNOV: Ja jeg finder det ligefrem uforsvarligt at kalde Folk sammen for at kjede dem. EVA: Jeg fandt slet ikke Knudsen kjedelig. HATTING: Nej af den Slags Folk hrer han ikke til de ringeste. Men til Rigsdagsmnd maa vi have dem meget bedre. FRU HATTING: Ja de bedste er ikke for gode.

Men, Hatting, vi skulde jo benytte Lejligheden til at gjre vor Visit. EVA: De spiser da hos os? Vi holder tidlig Middag, fordi Rnnov skal til Mde. FRU HATTING: Ja Takl vi skal jo selv med; vi kommer strax igjen. Men da vi er herude, vilde vi gjerne et jeblik hilse paa Deres Prst. Ja De holder vel ogsaa meget af hans Kone? EVA: Jeg kjender hende endnu saa lidt. FRU HATTING: Ja De har vret her saa kort.

Men De maa lre hende at kjende. Hun er en gte Kvinde. RNNOV: Maa jeg ikke flge Dem derhen? FRU HATTING: Nej, paa ingen Maade. Deres Frue har jo ikke talt med Dem siden igaar. Nu skal hun have Lov til at vre alene med Dem, for det vil hun dog helst,... saadan er vi.

Kom, lille Platting! Farvel saa lnge! Vi maa jo nok gaa igjennem Haven? (Hatting og Fru Hatting gaa.) FJERDE SCENE. Rnnov. Eva. RNNOV: Eva, jeg har jo ikke sagt dig rigtig god Morgen (kysser hende). Men jeg synes, der er noget i Vejen med dig. EVA: Aa, jeg vilde helst have vret alene med dig det Par Timer.