Borroughs - Tarzans dobbeltgænger

Edgar Rice Burroughs

Tarzan og hans dobbeltgnger

LFL's Bladfond 2009

1. KAPITEL En Filmsekspedition drager ind i Afrika.

Sheik Ab El-Ghrennem og hans mrkhudede Flgesvende sad p deres Ponier og betragtede i Tavshed de gale Hvide, der, bandende og svedende, skyndte p de 200 Sorte og sgte at f dem til at gre endnu en Anstrengelse for at trkke en Generatorvogn gennem en lille Vandstrms sejge Dynd.

I flere Timer havde den store Filmsekspedition nu slidt i det for at f de seks Personautomobiler, de tyve 5-Tons Lastbiler og de to Lyd-Vogne plus Generatorvognen over dette lille Vandlb, og Ekspeditionens Leder og frste Instruktr, Tom Orman, var nr ved at eksplodere af Ophidselse.

Det var en enorm Ekspedition, han havde frt fra Hollywood her til Afrika for at optage en spndende Junglefilm. Med sin egen Stab, med Skuespillere og Chauffrer talte den mellem 35 og 40 Hvide, og dertil kom s alle de Sorte og Sheikens brune Folk.

Mange havde frardet ham at gre Forsget, men Tom Orman havde vundet sig et Navn som Instruktr af Junglefilm, og denne Films Handling havde tiltalt ham s meget, at han trods alt havde bestemt sig til at gennemfre Sagen.

Filmen skulde handle om en Englnder, der havde fet fat i et mystisk, gammelt Kort, der viste Vejen til en skjult Dal, hvor Jorden var dkket af Diamanter. For at finde denne Diamantdal vilde han drage til Afrika med sin unge Datter, og her vilde de s opleve de forunderligste Eventyr og blandt andet mde Lvernes Konge, en hvid Mand, der levede som Lverne og herskede over dem.

Her var Stof til en rigtig Film, og Orman havde fet de bedst egnede Skuespillere med sig. Den kendte Gordon Z. Marcus skulde spille Rollen som den gamle Englnder, og den vidtbermte Storvildtjger, Major White, vilde optrde som Jger i Filmen. Lvekongen skulde spilles af den smukke Marathon-Lber, Stanley Obroski, og Filmens unge Pige af Hollywoods Yndling, Naomi Madison. Men selvflgelig mtte en Stjerne af Naomis Rang have en Dubleant, der kunde spille i alle de farlige Scener, og til dette Arbejde havde man vret s heldig at f Rhonda Terry, der lignede Naomi s meget, at man skulde tro, de var Tvillingsstre.

Mens Tom Orman sled med de sorte Lastdragere, sad de to unge Piger i deres af Mudder helt oversprjtede Vogn og snakkede med den unge Jerrold Baine, der roligt stod og lnede sig til Bilen.

Hvordan har du det nu, Naomi? spurgte han.

Modbydeligt!

Feber igen?

Jeg har ikke vret fri for den, siden vi forlod Jinja. Jeg vilde nske, jeg sad i Hollywood, men jeg fr aldrig Hollywood at se mere. Jeg dr herude!

Hun havde en Drm i Nat, sagde den anden unge Pige, Naomi tror p Drmme.

Ti stille, snerrede Miss Madison.

Du ser helt rask ud, Rhonda, bemrkede Baine. Rhonda nikkede: Jeg har Heldet med mig!

Du m hellere banke under Bordet, foreslog Naomi, og tilfjede derp: Rhonda er en Materialist og intet andet. Der er ingen, der aner, hvor vi Kunstnernaturer lider under vort hjtspndte Temperament og vore flsomme Nerver.

Hellere vre en tilfreds Ko end en utilfreds Kunstner, lo Rhonda.

Rhonda kommer tilmed ud for alt, hvad der er spndende, klagede Naomi. I Gr tog de den frste Scene, som jeg skulde have vret med i, og hvor var jeg? P min Ryg med Feber, og Rhonda dublerede mig ja, selv i Nrbillederne !

Det er heldigt, at I ligner hinanden s meget, som I gr, sagde Baine, jeg kan nppe kende jer fra hinanden til Trods for, at jeg har kendt jer begge s lnge!

Det er netop det vrste af det hele, knurrede Naomi. Tilskuerne vil se hende og tro, at det er mig.

N, hvad gr s det? spurgte Rhonda, du fr jo Belnningen.

Belnningen, udbrd Naomi. Nej, kre, det vil tvrtimod delgge mig. Du er en sd Pige, Rhonda, men du m huske, at jeg er Naomi Madison. Mine Beundrere venter at se mig spille superbt, men de vil blive skuffede og lgge Skylden p mig.

Rhonda lo godmodigt: Jeg skal bestrbe mig for ikke helt at delgge din Bermmelse, Naomi, lovede hun.

Det er smnd ikke din Skyld, forklarede den anden, jeg brer intet Nag til dig for det. Det er ikke mere din Skyld, at du ikke kan spille Komedie, end Sheiken derovre er Skyld i, at han ikke er fdt hvid.

Den Sheik var en slem Skuffelse, udbrd Rhonda.

Hvorfor? spurgte Baine.

Jeg har altid tnkt mig en Sheik som en smuk, malerisk Person, og se p ham derovre. Han ligner blot en skgget og snavset Bandit.

Hvor lnge mon vi skal blive siddende her? spurgte Naomi pirrelig.

Indtil vi fr Generatorvognen og Resten af Bilerne igennem denne Mudderpl.

Jeg kan ikke forst, hvorfor vi ikke kan fortstte, i Stedet for at sidde her og blive levende dt af Fluer og Insekter.

Vi kan lige s godt sls med dem her som noget andet Sted, sagde Rhonda, Orman er bange for at adskille Safarien.

Ja, det er et farligt Stykke Land, indrmmede Baine. Vi blev advaret mod at bringe Selskabet hertil. De Indfdte er ikke helt blevet overvundne, og der har i den senere Tid vret Uroligheder imellem dem.

De sad lidt i Tavshed og betragtede Negrene, der nu var i Frd med at trkke Lastbilen langsomt op ad Lerbrinken. Arabernes Heste slog med Halerne for at jage Insekterne bort, men stadig svrmede hele Skyer om dem og pinte dem med sviende Stik.

Sheik Ab El-Ghrennem talte med en meget mrkhudet Mand med lumske jne, der holdt ved hans Side.

-------Hvem af de to Kvinder er det, som er i Besiddelse

af Hemmeligheden om Diamantdalen, Atevy?

Billah, udbrd Atevy. De ligner hinanden som to Drber Vand. Jeg er ikke sikker p, hvem der er hvem.

Men du vd, at en af dem har det gamle Kort, det er du sikker p?

Ja, den gamle Nasrany, der er den enes Fader, havde det, men hun tog det fra dem. Den unge Mand, der str og lner sig mod denne Opfindelse af Sheytan, planlagde at fratage den gamle Mand Papiret, men den gamles Datter opdagede det og tog det selv. Bde den gamle og den unge Mand tror nu, at Papiret er get tabt.

Men hun taler jo nu til Manden, der vilde drbe hendes Fader, sagde Sheiken. Hun synes at vre meget venlig stemt mod ham. Jeg forstr ikke disse kristne Hunde!

Heller ikke jeg, tilstod Atevy. De er allesammen gale. De skndes og sls, og straks derp stter de sig ned ved Siden af hinanden og ler og snakker sammen. De udfrer de mest hemmelige Handlinger, mens alle de andre str og ser til. Jeg s den unge Pige tage Papiret, mens den unge Mand s p det, og dog synes han intet at vide derom. Kort efter gik han hen til Faderen og bad ham om at vise sig det. Den gamle sgte derp efter det og kunde ikke finde det. Han sagde, at han havde tabt det, og syntes snderknust.

Det er hjst besynderligt, mumlede Sheiken. Er du sikker p, at du forstr deres forbandede Sprog og vd, hvad de siger, Atevy?

Arbejdede jeg ikke over et r for den gale Nasrany, der gravede i Landene omkring Kheybar? Hvis han blot fandt et Stykke Potteskr, var han lykkelig Resten af Dagen. Han lrte mig el Engleys Sprog.

Wellah, sukkede Sheiken. Det m i Sandhed vre en stor Skat , ellers vilde de ikke have medbragt s mange Vogne for at bortfre den.

Han stirrede med grublende jne p de mange Biler og Lastvogne, der stod parkerede p den anden Side Strmmen, ventende p at blive frt over.

Hvornr skal jeg rve Pigen, der har Papiret? spurgte Atevy efter et jebliks Tavshed.

Lad os se Tiden an, svarede Sheiken. Det har ingen Hast, og desuden frer de os efterhnden nrmere til Stedet, hvor Skatten er, og samtidig fder de os. Disse Udlndinge er Tber. De tror, de kan narre os Beduiner ved deres Fotografering, ligesom de narrede el Engleys, men vi er klogere end de. Vi vd, at denne Fotografering kun skal skjule Safariens virkelige Forml.

Mr. Thomas Orman stod i Nrheden af den lange Kde af Negre, der ved Hjlp af lange Reb var i Frd med at trkke en tung Lastbil igennem Mudderet. Orman svedte og var tilslet af Dynd fra Top til T. I Hnden holdt han en lang Pisk, og ved Siden af ham stod en af Brerne, som i Stedet for Riffel bar en Flaske skotsk Whisky. Orman var af Naturen hverken hrd eller grusom, og under almindelige Forhold vilde hans sunde Fornuft have advaret ham mod at bruge Pisken. Negrenes truende Tavshed burde have ladet ham forst, at han hellere mtte forsge at tage dem med det gode, men nu irriterede deres Tavshed ham kun.