Nielsen - Min Fynske Barndom

Carl Nielsen

Min Fynske Barndom

MARTINS FORLAG

1927

Digitaliseret af LFL's Bladfond 2008

Red. og udvikling: Erik Rosekamp

MANGE Mennesker har efterladt sig Dagbogsoptegnelser, Erindringereller andre biografiske Notitser om sig selv og om de Forhold,hvorunder de har levet. De fleste saadanne tilfldigeForfattere gr Undskyldninger, fordi de overhovedet tilladersig at tale om sig selv; men :nin Mening er det forkert, for ifaldMennesket, som det hedder, er den hjeste Skabning og Studietaf det hele Menneske det vigtigste og interessanteste i vorTilvrelse, saa er det klart, at vi ikke kan faa Oplysningernok om den enkelte Person og om de mange. Man skulde altsaa hellererose dem, der virkelig overvinder sig til at nedskrive deresErindringer. Der er i hvert eneste Menneske noget, som vi gerne villre at kende, noget, som vi trods alle Mangler ogUfuldkommenheder dog kommer til at holde af, naar vi beskftigeros dermed; og alene det, at vi ved Lsningen af et MenneskesLevnedslb ofte maa sige: Ja, dette vilde jeg ogsaahave gjort!" eller: Dette burde han ikke havegjort!" er en Vrdi, fordi det er livgivende ogbefrugtende.

Jeg har lige fra min Barndom elsket at hre Folk holdeTale. Da jeg blev lidt ldre, kunde mine Kammerater ikkeforstaa, at jeg kunde holde ud at hre paa det Sludder, menjeg har vret opfyldt af en forunderlig intensiv Nysgerrighed,der lod mig se noget interessant i hvert enkelt Menneskevsen.Min Forstand kunde tit nok sige mig, at det og det maaske var mindreveltnkt, at Taleren ofte brugte kejtede Vendinger og forkerteOrd for at finde Udtryk for, hvad der laa ham paa Sinde. Det, somfngslede mig, var noget, der ligesom laa bagved: det, der drevOrdene, Bevgelserne, Minespillet, Blodomlbet kan man godt sige og det hele Sammenspil af indre Trngsel,af Nd og Glde, Spnding og Udlsning.

Jeg vil fortlle om min Barndom og frste Ungdom. Mendet er jo klart: jeg kan ikke love, at alt det, jeg beretter, kommeri den rigtige Rkkeflge; ja, jeg kan end ikke love, atdet altsammen er helt rigtigt. Naar jeg tnker tilbage paa minallertidligste Barndom, staar mange af de Begivenheder, jeg haroplevet, for min Erindring saa ulseligt vvet ind i mitSamliv med Forldre, Sskende og Kammerater, at jeg nu,saa mange Aar efter, ikke altid med Sikkerhed kan udrede de enkelteElementer. Maaske stammer et Erindringsbillede af en eller andenBegivenhed fra en ldre Broders eller min Moders senereBeretning om, hvad der er passeret mig selv, sknt Billedetfor mig staar knyttet til selve Oplevelsen; maaske har en KammeratsGlde eller Sorg gjort et saa strkt Indtryk paa mitSind, at hans Oplevelse staar for mig som min egen. Hvem ved? Hvemtr afgre det? Jeg kan kun love mig selv saaobjektivt, uselvisk som muligt at hente de Billeder frem af minErindring, som virkelig findes deri, uagtet jeg maa vide, at disseBilleder er skabt af Digt og Virkelighed i ulselig Forening.Selvflgelig glder dette Forbehold med Hensyn til Digtog Virkelighed mine tidligste Barndomserindringer fra den Alder, hvorBarnet endnu ikke skelner bevidst mellem sig selv og Omgivelserne. Hvad Begivenhederne fra lidt senere Aar angaar, vil jeg, overalt hvorjeg fler mig tvivlende, gre opmrksom derpaa. Jeg tror, at Skildringen af min Barndom derved bliver Sandheden meretro, end om jeg i hvert enkelt Erindringsbillede smaaligt vilde sgeat udrede Digt fra Virkelighed. Det betydningsfulde ved en saadanGengivelse ligger vel i, at Erindringsbillederne som saadanne netopfra disse allerfrste Aar giver de vrdifuldesteOplysninger om Fremstilleren.

Det har ofte undret mig, hvor lidt opmrksom man er paa, ati det Ojeblik et Barn modtager et strkt Indtryk, et Indtryk,der er strkt nok til at prge sig varigt i Erindringen,er Barnet i Virkeligheden Digter med netop sine srligeBetingelser for at modtage Indtrykket, gengive det eller blot bevaredet. De digteriske Krfter er vel i Grunden Kraften, Evnen tilat iagttage og opfatte paa srprget Maade. Vi har altsaaalle engang vret Digtere, Kunstnere, hver efter sin Egenart.Den unnsomme Maade, hvorpaa Livet og de Voksne kalder Barnetfra dets sknne Digter- og Kunstnerverden ind i den haarde,ngterne Virkelighed, maa vist bre Skylden for, at defleste af os stter disse Evner overstyr, saa at Fantasiensguddommelige Gave, der er Barnet medfdt, bliver tilFantasteri eller gaar helt tabt.

De store Digtere, Tnkere, Naturforskere og Kunstnere viseros kun Undtagelser, som bekrfter Reglen.

Man vil maaske indvende, at Digterevnen bestaar i Evnen til atfremstille. Men Fremstillingen er jo kun Udformningen, som maa vreet Sprgsmaal om Opvning, Kulturpaavirkning ogUndervisning. Jeg har ofte gjort den mrkelige og sknneIagttagelse, at naar et Menneske virkelig tror, at han har nogetbetydningsfuldt at meddele, saa antager hans Fremstilling ligesom afsig selv en sluttet Form, saa at de ubetydeligste Ting iFremstillingen i den Grad faar Liv og Bevgelse, at de ijeblikket synes at hve sig over det vgtigereIndhold, netop fordi Fremstillingen har sin Rigtighed, og alt kommer,som det skal og maa. Endnu engang og i Form af et Eksempel, saa jegfaar udtrykt, hvad jeg mener: Tre-fire Brn leger sammen i enMose. I Nrheden gaar en Flok Gs; paa engang begynderhele Gaaseflokken at skrige, baske med Vingerne, lbe fremadfor tilsidst at hve sig op i Luften. Et af Brnenesiger: De tossede Dyr!" En anden siger: Naada!"En tredie: De flyver!" Intet af disse Udbrud rberno-getsomhelst udover det almindelige, men alle tre har de, hver paasin Maade, modtaget Indtryk; han, der sagde de flyver",har maaske faaet et uudsletteligt for hele Livet: han har set destore, hvide Fugle med fremstrakte Halse mod den blaa Himmel, hansTanker er maaske gaaet langt ud i Verden og har et jeblikligesom nsten fattet baade Tid og Rum. Digtet er frdigt,ligger blot stille gemt, til det rette jeblik kommer, hvisdet da kommer. Og i et saadant jeblik vil selv de sknnesteOrd fles banale og utilstrkkelige til at gengiveOplevelsen med hele dens oprindelige Varme og Fylde, dersom ikke detnyopvaagnede Digt faar sin Prgning, maaske efter haarde Kampei Kunstnersindets Smeltedigel.

Oplevelse! Ja, ved dette Ord er hele Verden aaben, men altingbevger og forskyder sig. Var det saaledes ikke forunderligt attnke paa, hvorfor Dyr og Planter har en saa forskelligTilvrelse baade hvad Strrelse, Levetid ogmange andre Forhold angaar? Hvorfor skulde nogle Dyr vre saastore, at de buser frem som dampende, prustende Kloder og maseralting, naar de bliver olme; andre saa smaa og fine, at de kan skjulesig under et Silkefiber i det allermindste Edderkoppespind og ikkeengang synes at kunne taale den sarteste Berring af selv detbldeste Muld-varpehaar. Mon ikke disse smaabitte Vsnerogsaa kan blive rasende, og hvordan gr de saa? Rejser deBrster og bider, sparker de ud og slaar, farer de frem ogklemmer hinanden, til en af Parterne maa slippe sit Tag, ellerstanges de, saa det knager i de smaa dunede Vaaben og Flehorn?Hvordan gr de? Hvem har set det, og hvem kan hre,naar de rrer paa sig? Kan vi gaa ud fra, at der findes desamme Lidenskaber hos den allermindste Myg som hos den skummendeFlodhest, og forstaar vi noget af det hele, ifald vi ser dettemgtige Dyr i vildeste Ophidselse, medens Myggen maaskesamtidig tager sig en fornjelig Gyngetur paa et af detsjenhaar? Er det vort eget Strrelsesforhold,der gr, at vi fler de store Skabningers Ytringer sommere lidenskabelige og eruptive end vore egne, hvorfor viimponeres og forbavses , og regner deres, hvis Strrelseligger under vor, mindre og mindre, saa vi tilsidst er ude af Standtil at forestille os en forelsket Regnorm eller en ophidsetSnudebille? Det er da godt, at vi har de store Dyr, thi hvemkan pege paa det mindste , saa er vi dog fri for ogsaa her attumle med det ufremkommelige Uendelighedsbegreb. Det samme, vi nu hartalt om, gjaldt jo ogsaa med Hensyn til Dyrs og Planters Alder, ogdet er med Forundring, vi tnker derpaa. Hvorfor lever noglePlanter og Dyr tusinder Gange lngere end andre, og hvorfor kandet ene Vsen straks klare sig, ja, endog lbe med sinSkal eller det Hylster, hvori det er fdt, paa Ryggen, medensdet andet efter Fdselen i lang Tid ligger hjlpelstog maaske blindt eller misser mod Lyset med et Udtryk af den dybesteElendighed? Det kan ikke nytte at sprge. Liv er Liv, det skalleves i den tilmaalte Tid, og min Mor, som havde fdt tolvBrn, sagde engang, at det hele gik lettere, naar man ikkespekulerede for meget over det. Men alligevel. Hvorfor spiler vi allevore Sanser op, forbavses, naar vi ser Udbruddene hos "de storeDyr, eller naar en mgtig Eg falder til Jorden med et voldsomtBrag, endda vi nppe aner, hvor uendelig meget der ligger gemt,og endnu mindre kan vide, hvad der foregaar imellem de allermindste,mikroskopiske Skabninger.