Sonnergaard - Eva og Strudesen

Eva og Strudesen

af Jan Sonnergaard

ISBN: 978-87-92729-04-0

Der er noget unikt over det skandinaviske lys i den periode, hvor vinteren er ved at ophre, men det egentlig ikke rigtigt er blevet forr endnu. Det kan p bestemte dage vre klart, helt klart. Der er det bl fra vandet, som gr igen i luften p d dage, for da fremstr alt s skrende hvidt og blt, og s er der alligevel en rand af mrke omkring det hele. Man kan se solen, men ogs mnen, og p bestemte dage kan man ogs se stjerner. De er ikke gemt vk, sdan som de kan vre det p en tilsvarende sommerdag.

P en sdan dag sad en ung kvinde p en lidt mrnet havebnk uden for en restaurant, der hedder Den Gule Cottage. Denne restaurant ligger lige ud til resund, og Eva kan se Sverige p den anden side af vandet, og det beruser hende i en vis forstand... ligesom gensynet gjorde det, og frokosten og vinene. De ville gerne have hende tilbage igen, helst omgende! De var stolte over, at hun ville. Det strste talent, jeg har haft! sagde kkkenchefen, som kunne huske hende fra dengang hun var vikar p stjernerestauranten Kokkeriet ved Olfert Fischers Gade i det indre Kbenhavn.

Eva bestod ansttelsesprven, som var lige s enkel som den i grunden ogs var perfid: Overrask os! Og det havde hun tilsyneladende gjort med en dessert til den netop forestende forrssson: En lille suppe af krnemlk med pocherede rabarber, rugbrdscrumble, mynthe og henholdsvis maltnougatine og maltiscreme. Det var ganske vist ikke sson for rabarber endnu, fortalte hun dem. Men det bliver det jo snart. Og det, hun gerne ville med kompositionen, var at forbinde noget sprdt med noget bldt og noget flydende med noget geleteret, nemlig gelen i bunden af tallerkenen som suppen hldes over. Sprdheden er det vigtigste, forklarede hun, det er dn der giver spillet overfor de andre konsistenser. Og mske kunne man bruge en lille smule blesirup fra en nordtysk kologisk producent, tilfjede hun, men det mtte vre op til diskussion, for hun var ikke sikker.

Ikke nationalt og heller ikke internationalt, men p smukkeste mde begge dele i smagfuld harmoni, ld dommen, og de inviterede hende med til frokosten, hvor der var eksempler p hvad de andre havde lrt p deres ophold p The Fat Duck, El Bulliog Au Crocodile.

Og nu sidder hun der.

Ved siden af en ung og lidt bumset lille fyr, der gerne vil vre opvasker. Han er meget tt p at droppe ud af gymnasiet i denne velbeslede egn i Nordsjlland, hvor s at sige alle i det mindste tager en studentereksamen. Men Strudesen, som han hedder... er trt af det overbeskyttede liv derhjemme, han har det som var han pakket ind. Det er p tide at opleve den virkelige verden, og i det mindste kan man vel sge et job ved siden af skolen. Som en begyndelse...

Ogs Strudesen har haft en ualmindeligt god dag. De var flinke, folkene i kkkenet. De spurgte, om han var en holdspiller, og da han svarede forholdsvist uforskammet, skubbede de til ham og spurgte, om han ville sls. Han svarede tilpas aggressivt tilbage igen, og de s hans aggressivitet som et godt tegn og et bevis p at han ikke var en tsedreng og godt kunne tage fat. S hvis han ville, kunne han starte nste mandag, p prve. Der var sgu ikke noget dr, de kunne godt lide unge Strudesen.

Han sidder ved siden af Eva, med en kop kologisk espresso i hnden og en lille armagnac, som personalet syntes han skulle have. De skal lige gre vagtplanen frdig, derefter vil de fortlle ham om mdetiderne, s han ikke kolliderer med den anden opvasker, som de ikke har fet fyret endnu, selvom han er et dovent svin. Og selvflgelig kan han ikke undg at bemrke, at der ved siden af ham sidder en babe, en vaskegte babe. Hun er godt nok mindst fem r ldre end ham selv, men det eneste, der er at sige om dt, er at det giver en form for refrygt. P den gode mde. Han vil ndigt indrmme det over for sig selv, men i virkeligheden har han nok aldrig set s tiltrkkende en kvinde fr.

Eva har fet frokost med personalet og smagt p en hel del af de sydfranske vine, man vil introducere til frokostmenuerne, og hun har smagt p Sauternes og Eiswein til den nye dessert, hun var et halvt r om at opfinde. Det forrykker hendes virkelighedsbillede lidt med s meget alkohol p denne tid af dagen, men det gr ikke noget. Det er noget helt andet, der rgrer hende. Hun havde lavet ti sm og meget elegante petit fours, baseret p det mest ssonprgede og danske, man kan forestille sig: Danske belle de boscop bler, en miniature af en fragilit, alt sammen baseret p bler. Ultratynde dehydrerede skiver af ble, med et meget tyndt lag af blekompot, syv lag og p toppen en fin tynd skive gele. Syrligt-sdt, syrligt-sdt. De ti sm kager str i en tempereret taske, og der er ikke taget en eneste, for hun turde ikke tage dem med til bedmmelsen.

Vintersolen skinner hende skarpt ind i ansigtet, men det fles slet ikke koldt, selvom temperaturen danser rundt omkring frysepunktet. Man kan se Sverige. Det er helt tydeligt. Det m vre Malm derovre, tnker hun og vinker til en modig windsurfer, der er ude for at prve farvandet af, meget forsigtigt og tt inde ved land. Det er ikke sjovt at falde i vandet ved d temperaturer, tnker hun, og s begynder hun at fortlle den generte unge mand p bnken om den fremragende dag, hun har haft.

Strudesen takker mange gange da han bliver budt p en af de sublime, sm kager. De er fremragende! Og dt siger han ogs til hende. Han rdmer, men fortstter uanfgtet sine tilnrmelser, han siger: Hvor er alt dog smukt i dag... Og han synes, han kan se sympati og varme i hendes blik, isr da han begynder at fortlle om sin tur til Amsterdam i vinterferien, hvor han rejste... med tog! Han sad dr i en tom kup og drak whisky fra frgen, og han havde sin iPod med, s han kunne hre gamle Kraftwerk-numre mens han s Europa suse forbi. ZIIM, ZIIM, ZIIM, og dr var der Hamborg, og dr Hannover, og ZIIM, der var der...

Der kommer et vindpust, som blser hendes hr op i luften, s hun bliver helt forblffet, og med t bliver der blndende lyst og helt stille omkring dem. resnderrivende tavst og stille. Strudesen standser midt i en stning og taber underkben af bar forbavselse. De kan begge mrke, at der om et nanosekund vil komme et beam, og de fyldes op af angst og uro og forventning og tusinde andre flelser, der ikke kan vre i et menneske p n gang uden at skabe problemer.

Det varer en brkdel af et sekund, men fles som en evighed. Og naturligvis er det vrst for Strudesen. Han holder krampagtigt fast om armlnet p bnken, s hans knoer bliver helt hvide. Han er bange for at blive kaldt over til den anden side. Men Eva... hun slipper grebet og overgiver sig. Hun bliver beamet op i noget, der er uendeligt stort og mrkt, men samtidig ogs meget lyst. Her er iskoldt og meget varmt p n gang, og det gr meget hurtigt, for hun suser op igennem atmosfren og stratosfren og ud i det store, atomsluttende Intet . Og Intet er Alt , tnker hun, s meget som hun nu kan tnke overhovedet, for nu er hun i vanvittig fart ud mod noget ganske ubegribeligt. Hun kan intet se, hre eller lugte, men s er der med t... et ansigt, hun synes hun kender.

En sd, gammel dame er det. n hun har mdt utallige gange. Ansigtet hilser venligt og blinker sklmsk... men nu bliver det langt og meget smalt og rerne abnormt lange, men hun tror nok det stadig er den samme, for det blinker igen, og den enorme mund hvisker noget til hende, som virker krligt. Ansigtet er enormt, og det krller sig sammen om hende, men s slipper det hende fri igen og trder ligesom lidt tilbage, iagttagende.

Og Eva skydes videre ud i rummet, som var hun en pistolkugle.

Der er ikke s lyst lngere, men der kommer lyde. Mrkelige lyde, der nogle gange lyder som menneskestemmer, der fortller, at nu er du tusind lysr hjemmefra. Det skrmmer Eva lidt, men alligevel fler hun sig meget tryg i sin vgtlse tilstand. Hun mrker ikke farten, slet ikke. For nu cirkler hun om sig selv! S kan der ikke ske noget!