Spradlin - Den yngste tempelridder: Gralens vogter

Bognummer: 711243

Denne udgave er produceret af Nota, Nationalbibliotek for mennesker med lsevanskeligheder, i henhold til ophavsretslovens bestemmelser og m ikke kopieres uden tilladelse.

Denne elektroniske tekst er produceret i henhold til ophavsretslovens paragraf 17 stk. 1 og m kun udlnes til blinde, svagsynede og andre, der p grund af handicap er ude af stand til at lse trykt tekst.

Teksten m ikke viderekopieres. Misbrug kan medfre bortfald af lneadgangen til Nota.

Michael P. Spradlin: Den yngste tempelridder: Gralens vogter

Oversat fra engelsk af Erik Barfoed
Originaltitel: Keeper of the grail

Udgivet af Politiken i 2011
Michael P. Spradlin
Politikens Forlag A/S, Vestergade 26,, DK-1456 Kbenhavn K, Tlf.:33 47 07 07
Internet: www.polikensforlag.dk

Denne udgave: Nota, 2011
Vr opmrksom p Notas vilkr for brug

Han kender ikke sin fortid.

Det gr andre.

Derfor er hans liv i fare.

Som spd bliver drengen Tristan fundet p trappen til Skt. Albans kloster. Ingen ved, hvem der har lagt ham der, eller hvor han kommer fra. Munkene p klosteret har kun en lille lap at sttte sig til: "Vi overlader dette uskyldige barn til jer. Fortl ham, han var elsket, men mtte i sikkerhed for dem, der vil ham ondt."

Femten r senere lgger et regiment tempelriddere vejen forbi klosteret og forandrer Tristans liv for altid. En af ridderne beder Tristan om at rejse videre med ham som hans vbner. Tempelridderne er p vej mod Det Hellige Land, hvor de sammen med Kong Lvehjerte skal forsge at nedkmpe den magtfulde Saladins hr.

Tristan flger med, men nogen ved noget om hans fortid og vil ham til livs.

Den yngste tempelridder - Gralens vogter er frste del i en ny actionfyldt trilogi.

"Jeg vil give den 10 ud af 10! Jeg elskede spndingen og kan ikke vente til nste bog!" - William, 10 r

Der skal mange til at skabe en bog, og denne bog ville ikke have vret mulig, havde det ikke vret for en lang rkke menneskers hjlp.

Frst og fremmest vil jeg gerne takke min redaktr, Timothy Travaglini, for hans tlmodighed og venskab, og fordi han lige fra begyndelsen troede p denne historie. Jeg vil ogs gerne takke min agent, Steven Chudney, for hans vejledning og gode rd. Mine forfattervenner, Christopher Moore, T. Jefferson Parker, Mary Casanova og Meg Cabot, skylder jeg tak for rd, indsigt og opmuntring. Og for, at de lod mig afprve mine ider, nr de i virkeligheden hellere ville sidde og skrive deres egne bger i stedet for at hre p al mit klynk.

Jeg vil ogs gerne takke Naomi Williamson og staben og de frivillige bag den fantastiske rlige Children's Literature Festival p University of Central Missouri. De udfrer et meget vigtigt stykke arbejde: De skaber rammerne for, at forfattere og brn sammen kan fejre bger og litteratur. De har givet mig en vidunderlig mulighed for at komme i kontakt med og opmuntre hundredvis af unge lsere, og jeg er ydmygt beret over at f lov at deltage hvert eneste r.

Min familie er den bedste sttte i verden. Min mor har stttet mig hele mit liv, lige meget hvad jeg har kastet mig over. Med et smil og et "Det er vidunderligt, skat!" Tak, mor. Mine sstre, Connie og Regina, har efter al sandsynlighed irriteret alle, de kender, ved at underholde venner, kollegaer og fremmede, de mder p gaden, med historier om lillebrors forfatterkarriere. S vidt jeg ved, er der endnu ikke blevet tale om polititilhold. Og tak til Mick og Rachel, de to dejligste brn, en far kan nske sig. Og til min kone, Kelly, den mest vidunderlige hustru, verden endnu har set. Med al min krlighed og taknemmelighed over, at du er blevet hos din store, dumme irer i seksogtyve r. Jeg elsker jer.

Denne bog er til min sn,

Michael Patrick Spradlin, Jr.

Du har gjort mig rig p snner.

Selvom jeg bliver kaldt Tristan, kender jeg ikke mit rigtige navn. Broder Tuck fandt mig p Skt. Tristans Dag for nsten femten r siden. Han er en rar og venlig mand, men dvstum og ikke engang i stand til at skrive ned for mig, hvordan jeg er havnet her. Abbeden, som er en meget strengere type, siger, at jeg blev fundet p klosterets trappe hin augustnat. Ikke mere end nogle f dage gammel, sulten og vrlende, kldt i et beskidt, uldent tppe.

Jeg har ladet mig fortlle, at man kunne hre heste, der red bort i natten, men det var broder Tuck, der fandt mig, s vi ved ikke, om han s rytterne eller bare fik et glimt af dem. Abbeden sagde, at to af munkene fulgte dem ind i skoven, men hurtigt tabte sporet.

Han tror ogs, at jeg er af adelig herkomst. En bonde ville ikke have rd til s fine heste, og det er ikke sandsynligt, at en bondemand ville opgive et barn, som en dag ville vokse sig strk og kunne arbejde p grden. Og en bonde ville nppe heller vre i stand til at skrive den besked, der nnsomt var lagt ind mellem folderne i tppet. P en uanseelig stump pergament stod der: "Munke, vi overlader dette uskyldige barn til jer. Hans eksistens er en trussel for mange. Fortl ham, han var elsket, men mtte i sikkerhed for dem, der vil ham ondt. Vi vil holde je med ham, indtil tiden er inde."

Den, der skrev beskeden, m mene, at jeg er i sikkerhed, nu hvor jeg er nsten femten. S vidt man ved p klosteret, er der aldrig kommet nogen for at sprge til mig eller "holde je" med mig. Mske kunne mine forldre, hvem de end er, ikke holde deres lfte.

Munkene var altid gode mod mig, men de var cisterciensere, og efter deres mening kunne man ikke vre for ung til at arbejde. Jeg mtte arbejde for fden. Men jeg havde ikke noget imod dem, for de arbejdede selv lige s hrdt. Jeg har boet p Skt. Albans hele mit liv, og mine tidligste minder handler ikke om munkenes navne og ansigter, men derimod om pligter. Det var et fattigt kloster, men vi havde afgrder og fr og geder nok til at klare os. Vi behvede ikke meget. I den omkringliggende skov var der brnde nok til, at vi kunne klare os igennem vinteren. Nyttehaverne forsynedes os med rigelige mngder af grntsager, og markerne gav os hvede, som vi lavede brd af. Nr vi manglede andet, byttede munkene sig til det i Dover eller en af landsbyerne i nrheden.

Det var en stille og rolig tilvrelse, men arbejdet holdt aldrig op. Nyttehaven var mit vsentligste bidrag til klosteret. Broder Tuck og jeg passede den lige fra sningen om forret til hsten om efterret. Arbejdet med lugejernet var roligt og gav mig god tid til at tnke. Haven l p en solbeskinnet plet bag klosteret, og nr det regnvde forr var forbi, var vejret som regel smukt.

Klosteret l ved hovedvejen en dags ridt nordvest for Dover. Der boede tredive munke. Det var for mange r siden bygget som en mindre borg af tr og rejste sig over den omkringliggende skov. Udformningen var enkel, for cistercienserne var ikke overfladiske, men mente, at mennesket er sat p jorden for at tjene Gud, ikke for at smykke hans bygninger med stads.

Men det var et rart sted, der virkede indbydende og imdekommende p de f rejsende, som lagde vejen forbi. Munkenes spisesal var smukt oplyst af vinduer, der gik helt op under taget. Omrderne omkring klosteret var pne og velholdte, for munkene mente, at orden var ndvendig for, at man kunne koncentrere sig om Gud.

Skovene omkring klosteret og en tur til Dover tre r tidligere var alt, hvad jeg havde set af verden - selvom disse steder ikke var det eneste, jeg kendte til den. Munkene tilbd rejsende p vejen til Dover husly, og af dem fik jeg ting at vide. Spndende ting, der foregik p fjerne steder, og som fik mig til at drmme om at tage af sted og se dem med egne jne. Gamle fortllinger om undervrker og eventyr, om pragtfulde slag og eksotiske steder. I den senere tid handlede det alt sammen om korstoget. Kong Richard, som nogle kalder Lvehjerte, frte krig i Det hellige Land, og den gik drligt. Kong Richard havde siddet p tronen i nsten to r og havde det meste af tiden vret p korstog langt fra England. Han blev kaldt Lvehjerte, fordi han efter sigende var en blodtrstig kriger, modig og heroisk, og fast besluttet p at fordrive Saladin og saracenerne fra Det hellige Land.