Sofokles - ELEKTRA

Tragedie af Sofokles P Dansk ved Theodor Siersted Kjbenhavn A. Reitzels Forlag 1888 SFA-89 2012 Pdagogen trder indmed Orestes og Pylades. Pdagogen: Du sn af ham, som fordum frtehr Mod Troia by, du sn af Agamemnon! Nu er det tilladt dig at skue nr, Hvad med din hele sjl du stedse sgte. Hist ligger Argos, som du lngtes mod, Og lunden viet Inachos datter; Her torvet til Apollo viet ind Til ulvedrberen; tilvenstre hist Du ser det vidt bermte Heras tempel; Vor rejses maal, Mykenai, kan du se Her foran os at straale rigt med guld, Hint Pelopiders blodbestnkte hjem, Hvorfra jeg dig tog, da din fader drbtes, Modtog dig af din egen ssters hnd Og bar dig bort og frelste dig og fostred Dig op til manddom, til din faders hvner. Velan! Orestes og du Pylades, I hvem blandt fremmede vi fandt en ven, Fat rd i hast om, hvad der nu brgjres; Thi alt fremkalder solens klare glands I sten lydelige fuglekvidder, Og stjerners dunkle nat er nu forbi Ej er det tid at nle, men at handle. Orestes: Du kjre tjener! ja, jeg ven dig kalder, Et stort bevis p venskab du os giver; Thi som en del ganger, nr denldes, Ej taber modet selv i farens stund, Men dristig spidser re, s og du Os giver mod, og troligt du os flger; Hvad jeg beslutted, vil jeg benbare, Men giv du agt og prv du vel min plan Og ndre den, hvis ej jeg traf den rette.

Da nemlig jeg i Delfoi sgte rd, Hvorledes jeg min fader hvne skulde P dem som fordum rved ham hansliv, Da varsled Foibos, hvad du nu skal hre: Ej skulde jeg med skjold og hr migruste, Men listelig retfrdig blodhvntage. Da vi nu sligt orakelsvar har hrt, S g da du, nr tid det synesdig, Hist ind i huset, se, hvad der gr forsig, At sikkert du kan give os besked. Din alder og den lange svundne tid Gjr dig ukendelig; de hvide lokker Man ej vil mistro. Sig kun, at du er Fokenser kommen hid som gjst fra helten Fanotens, han er deres forbundsflle. Forkynd dernst bekrft detkun med ed! Dd er Orestes, ulykken ham ramte; Ved Pythisk kampleg han fra vognen styrted I vilden fart; s lyde skal dit ord. Men nr vi frst har hdretfaders grav P gudens bud med hellig offervin Og med mit hoveds nys afskrne lokker, Da vil vi atter komme her tilbage Og bringe hid i hnden kobberurnen, Som hist du ved det er i buskengjemt, At vi med listig tale dem kan bringe Det kre rygte, at mit legem er Forget og brndt og gjemmes der somaske.

Kan sorg det volde mig, at dd jeg siges, Jeg, som s kraftig lever for min dd? Ej er den tale ond, som fordel bringer, Og ofte hrte jeg om vise mnd, At rygtet lj dem dde; men debleve End mere hdrede, nr hjem devendte, S hber ogs jeg ved detterygte At leve og som uheldsstjerne strle for mine fjender. Men du o fdrejord! I stedets guder! Modtag mig! giv mig lykke p min vej! Og du o fdrehjem! Thi hid jegkommer P guders vink som en retfrdighvner Send mig ej bort uhdret p mingang, Men modtag mig, som vil din glands oprette! Nu har jeg talt! men gak nu, olding, hen Og udfr det, som tilfaldt dig af dden. Vi g, thi nu er tiden kommen, den, Der hersker vldigt over mandens gjerning. Elektra (inde i huset) Ve mig! o ve! Pdagogen. Det forekom mig, barn, jeg hrte suk Fra dren hist, det var en kvindes rst, Orestes. Mske Elektra jamred! Om du vil, Vi blive her og hre hendes klage. Pdagogen. Nej! Loxias befaling fremfor alt Udfres skal; dermed m vi begynde: Vi offre for din fader; det vil bringe Os sejr og kraft til, hvad vi har at gjre. (De g) Elektra. (trder ud af borgen) Du rene lys, Du luft, som jord omfatter, Hvor ofte hrte du ej mine klager! Du ser mig sorgfuld sl til blods mitbryst, Nr natten mulm henover himlen drager.

I sorgfuldt hus Mig lejet blev forhadt For fader jamred jeg i ntter dunkle Ham, hvem den blodbestnkte Ares ej Har budt til gjst, hvor fjenders glavindfunkle, Nej! Moder og Aigisthos, hendes boler, Med morderxen klvede hans hoved Som egen fldes brat af skovhugstmanden, Og ingen medynk eller hvn ham loved. Men jeg vil ej standse Min grd og tungsindige klage, S lnge jeg skuer dig, lys, Og de solklare dage! Som nattergalen, fra hvem Man rvede dens unger, Med suk i mit fdrene hjem Min sorg jeg udsjunger. O Hades! Persefones bo! Du Hermes! og Ara, gudinde! Erinyer, gudernes brn! I s mordet herinde! I s, at hans leje man stjal, O straf dem, som myrde, Og send mig min broder til hjlp; Thi ene ej bre jeg kan Sorgernes byrde. Choret. (Elektras veninder) Datter af usalig moder O Elektra, hvi vil stedse I umttet ve de srge Over Agamemnons skjbne, Hvem ugudeligt din moder Skjndigt fangede med liste Og med fjendehnd forrdte! O! gid den som dette ved, M elendigt g tilgrunde, Hvis jeg ellers s tr tale. Elektra. Tak, I delbrne kvinder! Hid I kom for mig at trste, Vel jeg det forstr og fatter, Og jeg vil det aldrig glemme; O! men heller aldrig glemme Vil jeg sukket over fader! I, som krlighedens gave Skjnke mig, o lad mig srge Hr min bn! o ve! o ve! Choret. Ej med klage, ej med bnner Frelser du fra Hades vide Strke vande dog din fader! Men fra sorg, der var at bre, Styrter du, som altid sukker, I kval, der ej kan lindres, Og hvorfra du ej befries. Choret. Barn! iblandt de ddelige Er ej ene du om sorgen, Som gr nrmere dit hjerte End de andres hist derinde. Choret. Barn! iblandt de ddelige Er ej ene du om sorgen, Som gr nrmere dit hjerte End de andres hist derinde.

Blod og herkomst har du flles Med Chrysothemis, din sster, Og Ifianassa bre M den samme lod som du. S og han den delbrne, Som henlever skjult sin ungdom Han, Orestes, hvem Mykenais Stolte land skal glad modtage Nr ham venligt Zeus hidsender. Elektra. Ham jeg just utrttet venter, Jeg, som barnls, uden brudgom Trevdet brer sorgens Endelse, tunge lod. Glemt han har min dd, min lre! Skuffelse hvert bud mig bringer, Thi skjndt altid hid han lnges, Vil endnu dog ej han komme. Choret. Trstig vr! vr frejdigdatter! End i himlen lever Zeus, Alt han ser og alt han styrer. Elektra. Men for mig er livets strste Del henrunden uden hb! Lngere jeg ej det brer, Jeg, der lig en ussel fremmed Str i hallen, hvem man byder Lurvet dragt og tomme borde. Choret. Srgeligt din faders stemme Ld, da han til hjemmet ankom, Srgeligt i fdres sde, Da malmxens mordslag suste! Vellyst tnkte, svig fuldbyrded Denne skrkkelige udd Den, som hine eller fjender Iblandt guder mod ham ved. Elektra. O du dag, som hjertet hader! O du nat! Unvnelige Mltids skrkkelige jammer, Da min fader uretfrdigt Dden s ved hines hnder! De, som livet mig forrdte, De som i fordrv mig styrted, Gid Olympens store guddom Gjenglds straf dem lade lide! Gid de aldrig lykke nyde, De, der sdan dd udfrte! Choret. O betnk dig! Klag ej mere! Ser du ej, at ved dit verb Styrter du fra gode dage I en nd, du selv forvolder? Megen sorg du dig bereder Ved dit mrke sind, som fder Strid p strid! Mod dem, der have Magten, br man ikke stride. Elektra. Rdslen selv mig fremad tvinger! Vel min lidenskab jeg kjender, Men s lnge liv mig levnes, Kan jeg ej, og vil jeg ikke Holde hvnens skrig tilbage, Thi hvo kan vel, o veninder, hvo, som selve sagen fatter, Kan forstandigt rd mig give? O! hr op med mig at trste, Denne kval kan ikke lses, Lidelsen fr aldrig ende, Uden tal er mine klager. Choret. Venligt jeg mit rd kun byder Som en m og trofast moder; Lad ej vaanheld vanheld fde! Elektra. Hvo kan vel min sorg udmle? De henfarne at forglemme, Er det ret? Hvo tr det vove? Sliges hder ej jeg agter, Heller ej jeg lykkens gaver Om jeg fik den, kunde nyde, Hvis jeg skulde stkke klagens Strke vinger og ej re Just med den min dde fader! Hvis ulykkelig den drbte, Skal i jord som intet ligge, Og hvis hine ej skal bde Retfrds bod til straf for drabet, Da fra alle ddelige Gudsfrygt vegen er og blu. Choret. O barn! vi kom hertil svel for dit Som for vort eget vel; men tale vi Ej ret, da rd kun du, vi dog dig flge. Elektra. Jeg skammer mig, veninder, hvis I synes, At altfor dybt med klagerb jeg srger, Men nden bringer mig at gjredet.