Sundhedsbegreber i Norden i det 16. Årh

Troels-Lund:

Sundhedsbegreber i norden i det 16. rhundrede

Kbenhavn og Kristiania
GYLDENDALSKE BOGHANDEL
NORDISKFORLAG
Fr. Bagges Kgl. Hofbogtrykkeri

1910

Digitaliseret og udgivet af LFL's Bladfond 2008

Red. og udvikling: Erik Rosekamp

Illustrationer:

Fig.I. En helt barberet gypter. Trstatue fra omkring Aar3000 f. Kr. i Kairo Museet. mobi

Fig.2. Resterne af Templet paa Kos. (Efter Arabantinos: 1907) mobi

Fig.3. Epidauros. Udsigt fra det Bjrg, hvor Teatret laa, ned overTemplets Slette. (Efter Arabantinos:1907.) mobi

Fig.4. Hippokrates. (Efter en Mnt fra Kos.) mobi

Fig.5. En Lge i det 2det Aarhundrede efter Kristus Glyptoteket iKbenhavn. mobi

Fig.6. Misfoster, fdt i Krakov 1547. (Sebastian Munster:Cosmographia universalis. Basel 1554.) mobi

Fig.7. Lemner paa Vandring. mobi

Fig.8. Titelbilled til Professor, Dr. theol. Musculus: Hosen-teufel.Frankfurt a. d. Oder 1555. mobi

Fig.9. Biskop Peder Palladius. (Efter et Stik af Haas.) mobi

Fig.10. Christian den Fjerde. (Maleri paa Jgerspris.) mobi

Fig.11. Srgeligt Spektakel og Vundertegn paa et nyfdtPigebarn i Mrkhj. (Kbenhavn 1625.) mobi

Fig.12. Fiske og Orme falder ned fra Himlen. (Efter Olaus Magnus 1555.)mobi

Fig.13. Bergen i det 16de Aarhundrede. (Efter Braunius: Theatrum urbium.)mobi

Fig.14. Djvle forurener Altervin. Kalkmaleri i rslev Kirkepaa Sjlland. (Efter Akvarel af J. Kornerup 1886 iNationalmuseet.) mobi

Fig.15. Vall opfrt 158185. (Fotografi af Kr.Hude.) mobi

Fig.16. De hellige Trekonger i Pludderhoser. Kalkmaleri paa Kormuren iEstruplund Kirke i Nrrejylland. (Efter Akvarel af EigilRothe, 1899, i Nationalmuseet i Kbenhavn.) mobi

Fig.17. Djveluddrivelse. Jesus drev en Djvel ud, hanvar dum [= dvstum]. Dr Djvelen foer ud, datalede den dumme. (Niels Hemmingsens Postille 1576.) mobi

Fig.18. En norsk Signeklling med Voksbarn i Nutiden. (Tegning afH. Gude) mobi

Fig.19. Heksebaal i Mora (Dalarne). (Efter Kobberstik i Gravenhaag 1670.)mobi

Fig.20. Verdensbygningen efter middelalderlig Opfattelse. mobi

Fig.21. Et Horoskop udregnes. (Efter Jost Amman 1568) mobi

Fig.22. Ddssynden: Livslede. Kalkmaleri i Tirsted Kirke paaLolland. (Efter Akvarel af J. Kornerup i Nationalmuseet.) mobi

Fig.23. En Lge undersger Urin. (Cessole: Guioco delScacchi. Firenze 1493) mobi

Fig.24. Horn og Kopper til Kopstning. (Hess: Radenfart. Zurich1818.) mobi

Fig.25. En Mand med paasalte Blodkopper. (Pictorius: Laszbiichlein. Basel1555.) Sygdom stammer fra Legemets Vdsker mobi

Fig.26. Menneske- og Heste-Igler. (Olaus Magnus 1555.) mobi

Fig.27. Opkastning under Maaltidet. (M. Rumpolt: Ein new Kochbuch 1581.)mobi

Fig.28. Aareladning og varmt Fodbad. Efter et Billed af 1554. (AlfredMartin: Deutsches Bade-wesen.) mobi

Fig.29. Dyrekresens Tegn og de dertil svarende Dele af Legemet. mobi

Fig.30. Forberedelser til Aareladning. (Efter en Kalender Augsburg 1481.)mobi

Fig.31. Familjen kopsttes. (Efter Jost Amman 1568.) mobi

Fig.32. En Mand, der er kopsat paa Ryggen og tager varmt Rad, drikkersamtidig af et stort Drikkehorn. (Efter Olaus Magnus 1555.) mobi

Fig.33. Instrumenter til Aare-ladning. (Dryander: Arzneispiegel.Frankfurt 1547.) mobi

Fig.34. Et Apotek i Tyskland. (Efter Jost Amman.) mobi

Fig.35. Et Apotek i Holland omkring Aar 1600. (Efter Paul Lacroix.) mobi

Fig.36. Galge og Gren i England. (Efter Thomas Wright.) mobi

Fig.37. Galgen paa Monrfaucon i Paris. (Kobberstik i Bibliothquenationale i Paris.) mobi

Fig.38. Galgen udenfor Vesterport ved Kbenhavn, 1587. (Braunius:Theatrum urbium IV.) mobi

Fig.39. Enhjrning. Kalkmaleri i Elmelunde Kirke paa Men. (Efter Akvarel af Magnus Petersen i National museet.) mobi

Fig.40 En Enhjrning. Parti af Moretto da Brescias (= AlessandroBonvicino + 1555) Maleri: Den hellige Justina. (Galleriet i Wien.)mobi

Fig.41. Elsdyr. Han, Hun og Kalv. (Maleri af Axel Borg.) mobi

Fig.42. Pave Clemens VII (Maleri af Bronzini.) mobi

Fig.43. Henrik Ranzaus Urtegaard ved Breitenburg i Holsten. 1591. mobi

Fig.44. Borgmester i Basel under Paracelsus Ophold der: Jacob Meier.(Maleri af Hans Holbein den yngre.) mobi

Fig.45. En Alkymist i sit Laboratorium. (Trsnit af Schuffelin1520.) mobi

Fig.46. Den nye Stjernes Stilling paa Himlen og Lysstyrke iForhold til de nrmeste Fiksstjerner. Efter Tyge Brahes Tegningi hans Skrift De nova Stella. mobi

Fig.47. Sophia Rrahe. (Maleri paa Gaun.) mobi

Fig.48. Uranienborg seet fra stsiden. mobi

Fig.49. Tyge Brahe 1586. Efter Titelkobberet i Astronomiinstaurat Mechanica. Noriberg 1602. mobi

Fig.50. Stjerneborg seet fra Vestsiden. mobi

Fig.51. Tyge Brahes egenhndige Underskrift. mobi

Fig,52. Tyge Brahe som landflygtig. (Efter en Akvarel af 1597 i KlostretStrahof i Prag.) mobi

Fig.53. Helligtrekongers Kapel (i Roskilde Domkirke;, som Tyge Brahehavde i Len og beskyldtes for at lade forfalde. (Eftcr Fotografi afKr. Hude.) mobi

Fig.54. Slottet Benatky (ved Prag), hvor Tyge Brahe opholdt sig etAarstid, indtil han fik Bolig i Prag, hvor han efter et halvt AarsOphold dde 1601. mobi

Fig.55. Tyge Brahes Gravmle i Tein-Kirken i Prag (den frstePille til venstre fra Koret). mobi

Fig.56. Behandling med elektrisk Lys paa Finsens Lysinstitut.Rosenvnget. Kbenhavn. mobi

Fig.57 Niels Ryberg Finsen. 18601904. mobi

1 Indledning

Der er intet, som vi alle ved frste jekast menerat vide saa god Besked om, som hvad det er at vre sund. Derforvkker en forudgangen Tids Sundhedsbegreber, hvor de afvigerfra en seneres, altid hos denne Forbavselse, Medlidenhed og Latter.Som det er gaaet andre, vil det engang gaa os. Fremtiden vil le advore Sundhedsbegreber og vor Sundhedspleje. Vi har ingen Midler tilat hindre dette. At stte sig krnket til Vrgeherimod hjlper ligesaa lidt, som om man vilde sikre sig vedlutter forsigtigt afvejede Udtalelser og Forholdsregler. Latteren eros vis.

Grunden hertil ligger i selve Sundhedsbegrebernes Form og Indhold.De er og maa iFlge Sagens Natur altid vre affattede ien sikker og bydende Form. De skal jo kunne optrde medMyndighed som Regler og Paabud. Men samtidig afviger de ofte iIndhold fra deres Forgngere i en Grad, der synes at overskridealle Grnser. Ikke blot kaster de sig fra Modstning tilModstning. Men to Tidsalderes Syn paa, hvad der ligger for, oghvad der i den Anledning br gres, kan stundom vrei den Grad forskellige, baade hvad Forudstninger,Slutningsmaade og Resultat angaar, at de synes overhovedet slet ikkeat omhandle samme Sag. Det gr de paa en Maade heller ikke. Dehar kun Navn tilflles.

Thi intet Emne er saa vagt og vidtsvvende og kan lande paasaa uventede Punkter som Begrebet Sundhed". Der er nppeden Sag mellem Himmel ogjord, hvortil man ikke med en vis Ret kanhenfre Sundheden og sige: herpaa beroer den. Dette erimidlertid af den Slags Sandheder, som vi kun ndigt og delvisindrmmer. Naar den udspiles historisk, i Form af Slgternesvekslende Opfattelser, erkender vi den. Men vi vgrer os ved attilstaa, at den samme Forvirring er tilstede hos vort eget Slgtled,endsige hos enhver af os.

Ikke desto mindre maa vi for at naa til Forstaaelse frem ad denneVej. Lad os for at lette Indrmmelsen forgylde Pillen ogbegynde med at erklre: I Dig og mig har Udviklingen indtilDato naaet sin hjeste Blomst. I Dig og mig er alle FortidensErfaringer opsparede tilstede. Hvad forstaar da Du og jeg ved at vresund?

Det nrmest liggende Svar er vel: Det at vre sundytrer sig i at vre smertefri eller endog fle et vistVelbehag. Meget vel. Men er nu denne Smertefrihed, detteVelbehag af blot legemlig Art eller udkrves dertil ogsaa entilsvarende sjlelig Tilstand? Sorg, Frygt, Fortvivlelse kan joligesom Sindssyge ikke blot udvidske den rene legemligeVelbehags-Fornemmelse, men endogsaa angribe selve Legemet, gredet virkelig sygt. Ja, saa maa vi altsaa bestemme det at vresund som en ikke blot legemlig men tillige sjlelig Tilstand.