Carlsen - Thyra Frank

Bognummer: 710225

Denne udgave er produceret af Nota, Nationalbibliotek for mennesker med lsevanskeligheder, i henhold til ophavsretslovens bestemmelser og m ikke kopieres uden tilladelse.

Denne elektroniske tekst er produceret i henhold til ophavsretslovens paragraf 17 stk. 1 og m kun udlnes til blinde, svagsynede og andre, der p grund af handicap er ude af stand til at lse trykt tekst.

Teksten m ikke viderekopieres. Misbrug kan medfre bortfald af lneadgangen til Nota.

Jette Meier Carlsen : Thyra Frank: livsglde & stjernestunder

Udgivet af Gyldendal i 2010

Denne udgave: Nota, 2011
Vr opmrksom p Notas vilkr for brug

Alle har

ret til et liv

- hele livet

Thyra Frank er kvinden bag plejehjemmet Lotte, der er blevet kendt langt ud over landets grnser, fordi beboerne fr lov at leve livet hele livet. De rejser og fester, m spise, drikke, ryge og elske sig ihjel, for Thyra har bjet regler og trodset modstand for at skabe et hjertevarmt (pleje)hjem, hvor det er tilladt at vre forskellige, hvor de prrende nyder at komme p besg, og hvor de ansatte gerne selv vil bo.

Hun er en ildsjl, der tror p sund fornuft og med sit eksempel viser, at krlighed og omsorg fr mennesker til at blomstre, og at det vigtigste er at kmpe for det, man tror p og vre geners med sine flelser og sig selv.

Journalist Jette Meier Carlsen fortller historien om Thyra Franks liv. Om hvor hun har sine vrdier fra, og om hvordan hun skabte et plejehjem, hvor beboerne lever lngere end gennemsnittet, og hvor personalets sygefravr er i bund. Bogen er ogs historien om en kvinde, der brer p en stor sorg, men som samtidig har den holdning, at man m tage livet p sig med alt, hvad det indeholder af godt og ondt.

Thyra Frank er et menneske, der minder n om, at vi skal huske at gribe jeblikket.

Af samme forfatter

Per Mikael Jensen. Bossen og bissen (Gyldendal 2008)

Kunsten at gre karriere - om kvinder, valg og dilemmaer sm. Jeanette Lgstrup (JP/Politikens Forlag 2005)

Stedblomster - om livet i den sammenbragte familie sm. Jrgen Hg (JP/Politikens Forlag 2003)

Mde med horisonten - reportager fra en opdagelsesrejsende i Australien. sm. Kirsten Ellen (Jyllands-Postens Forlag 2000)

"Thyra Frank hrer til de jenbnende ildsjle, som jeg vil karakterisere med tre m'er.

1. Medmenneskelighed.
2. Mod, som er en mangelvare i Danmark.
3. Munterhed, som er den livsytring, der er den strste lighedsskaber i menneskers omgang med hinanden."

PROFESSOR DR.MED. POVL RIIS

Fotos s. 13, 79, 106, 137, 177, 215, 265, 301, 309, 311, 326: Stefan Kai Nielsen

vrige fotos er udlnt af forfatteren

Da Thyra som lille pige gik ture med sin elskede far i skovene ved Rold og Rebild i Nordjylland, indskrpede han hende, at hun aldrig skulle behandle andre ringere end hun selv ville behandles. Og at hun skulle bruge sit liv p det, hun havde lyst til. Det, hun havde kr. S skulle hun nok ogs blive god til det. Som den gamle livskloge skolemester sagde p syngende jysk: "Thi den har aldrig levet, som klog p det er blevet, han frst ej havde kr."

Hun fulgte hans rd. Dem alle sammen, og der var mange.

De blev Thyras pejlemrker gennem tilvrelsen. Hans vrdier blev hendes, ligesom hans glde ved livet blev hendes. Derfor reagerede hun instinktivt, da hun mange r senere landede p et lille plejehjem ved navn Lotte og oplevede, at beboerne ikke blev set og mdt med den omsorg og respekt for forskellighed, som hun var flasket op med.

Mens hun bed tnderne sammen for at komme over en stor personlig sorg, tog hun kampen op og gik i clinch med systemet. Med uvanerne og reglerne, for af bnderne i Gl. Skrping havde hun lrt, at man holder reglerne. Ja, s vidt det er muligt da. For nogle er s tbelige, at de m bjes, fordi de forhindrer mennesker i at leve deres liv.

Hun satte sig som ml at lave et plejehjem, som var et hjem og ikke en institution. Et plejehjem, hvor hun selv havde lyst til at bo. Og det har hun holdt fast i, selvom hun undervejs har prvet at bne dren for en brebuket med sit eget navn p. Hun er blevet elsket af mange, men ogs for r tilbage hadet, hnet og nedgjort i en sal fyldt med sygeplejersker, der ikke mente, at Thyra Frank og alle hendes kys og kram kunne bruges til noget fagligt fornuftigt.

I dag er det anderledes. Hun har vundet politisk renlyd for sine tanker, der gr op med centraliseringen, regeltyranniet og uddannelsessnobberiet. Thyra hearthunter sit personale i stedet for at headhunte, ligesom hun mener, at tanken om lngst muligt i eget hjem er get over gevind og blevet til lngst muligt i egen seng. Hun kmper for at undg, at mennesker dr af ensomhed, fordi vi har skabt et samfund, hvor mursten er vigtigere end indhold, og en ldreomsorg, hvor eget toilet til hver beboer vgtes hjere end det, at de kommer p toilettet.

Nu inviteres hun ind p de bonede gulve, for Lotte er bermt langt ud over landets grnser. Hun er blevet ridder af Dannebrog og hdres for sin mde at vre leder p. Fra udlandet kommer de for at lre af hendes mde at behandle bde de gamle og sit personale p. Lottemodellen kalder de det i Sverige og Norge, mens der i Canada tales om et Thyra Frank brand.

Denne bog er fortllingen om, hvordan det hele begyndte, og hvordan det er kommet s vidt.

Det er Thyra Franks version af historien og en bog om holdninger og vrdier. Om et menneske, der samler p stjernestunder og som bruger de ting, hun lrte som barn i praksis. Et menneske, der bestemt ikke er fejlfrit, men som mener, at det er en menneskeret at f lov til at leve livet - hele livet. Og som derfor har taget sagen i egen hnd og for de samme penge som alle andre skabt et plejehjem, hvor sygefravret er i bund og de ansatte ikke holder op, og hvor de gamle m spise, drikke, ryge og elske sig ihjel, som Thyra plejer at sige. Mske derfor lever de vsentlig lngere end s mange andre steder.

Men frst til den rlige julefest p Lotte, for det er en tradition, og Thyra elsker bde traditioner og fester:

Festkldte mennesker myldrer ind ad dren, udveksler hilsner, glade kram og fordeler sig p alle etager i den store rde herskabsvilla p Frederiksberg. Der er dkket op til de 130 gster p tre etager. De unge i klderen, rygerne i dagligstuen p frstesal og resten i spisestuen i stueetagen.

Pianisterne indfinder sig, der er klaver bde foroven og forneden, og kkkenet summer af travlhed med at f maden gjort klar til de mange julepyntede borde. De beboere, der har flere end tre gster, fr dkket op p deres egne vrelser, hvor de har mere ro og fred til samvret med familien.

For sdan er det p Lotte, hvor 23 pensionister har deres hjem.

Der er plads til srlige nsker.

Plads til alle.

Ogs nr der er fest.

En dejlig sommerdag p OK-hjemmet Lotte, som holder til i en gammel patriciervilla p Kochsvej p Frederiksberg.

P denne kolde vinterdag, hvor ssonens frste rigtige snestorm forsinker en del af gsterne, glder det den traditionsrige julefrokost. Fest er en del af livet, og derfor en vsentlig del af rets gang p Lotte, hvilket man kan se p kalenderen p vggen i gangen. Den er fyldt med flag. Ikke at nogen har je for den slags lige nu, hvor den antikke lysekrone i loftet skinner ned over l, sodavand og snaps p borde, der indtages af forventningsfulde mennesker i alle aldre og alle helbredstilstande.