Brügger Mads - Grænse Landet

GRNSE LANDET

Af samme forfattere:

Ingen kender Dagen (2003)

Abemanden (2004)

Mads Brgger & Nikolaj Thomassen

GRNSE LANDET

Tndersagen efterforsket

ASCHEHOUG

Grnselandet. Tndersagen efterforsket

2007 Mads Brgger, Nikolaj Thomassen og Aschehoug Dansk Forlag A/S

Redaktion: Jakob Bergmann Moll

Omslag: Olga Bramsen

Layout: Imperiet

Bogen er sat med Helvetica Neue og Fargo Office Sans hos Christensen Grafisk og trykt i Danmark hos Nrhaven Book A/S.

ISBN: 978-87-11-41213-8.
udgave, 1. oplag 2007

Kopiering fra denne bog m kun finde sted p institutioner, der har indget aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nvnte rammer.

Omslagsfoto: privateje

www.aschehoug.dk

Et samfund, som tillader, at en afskyelig begivenhed kan opst fra dets mdding og vokse p dets overflade, er som det menneske, der uden at reagere lader en flue vandre rundt p sit ansigt eller lader sit spyt lbe ud af munden. Han er enten epileptiker eller dd.

Filosoffen Jean Baudrillard, fra notesbogen Cool Memories, s. 138, Slagmarks Skyttegravsserie, 1996, p dansk ved Finn Frandsen.

Livet er sat sammen af oplevelser, og selv de mest ubehagelige og modbydelige perioder, selv de mneder hvor alting er vinter og dd og man har lyst til at tage sit eget liv i skam og selvhad, er med til at skabe den person du er i dag.

Ukendt forfatter, fra novellen En kortvarig lykke bragt i serien Mit livs skbne i ugebladet Familie Journalen, nr. 28, 131. rgang.

TNDERSAGEN KORT

Tndersagen er den strste sag om seksuelt misbrug af brn i danmarkshistorien. Politiet kom p sporet af sagen i august 2005, og den sidste dom faldt i februar 2007.

I alt 16 personer er blevet dmt.

Omdrejningspunktet for sagen er en familie fra udkanten af Tnder. En far og mor og deres to piger. Siden de var helt sm, har de to sstre vret udsat for seksuelle overgreb af deres far. Fra hun var 10 r gammel, blev den ldste pige desuden stillet til rdighed for en rkke danske og udenlandske mnd.

Moren er dmt for at have medvirket og tilskyndet til overgrebene.

FORORD

Tndersagen er ikke for brn. Den er heller ikke for journalister, og det seneste halvandet r har bragt os steder hen, som vi helst havde undget.

Det paradoksale ved at skulle skrive en bog om Tndersagen er, at vi dybest set ikke har ret til at skrive en bog om Tndersagen. Det er et emne, som strengt taget kun br diskuteres i retssale, og de eneste, der kan tillade sig at deltage i samtalen, er politifolk, advokater, retsmedicinere og psykiatere. Alle andre kommer automatisk til at virke mistnkelige, det jeblik de bner munden. Ligger man inde med s meget viden om Tndersagen, som vi gr, og ikke lige kan kalde sig journalist, er man skingrende skr og sandsynligvis kriminel og burde flgelig stilles for en dommer.

At skrive en bog om Tndersagen er derfor suspekt. At lse en bog om Tndersagen er ogs suspekt. Alt, hvad der foregr her, er suspekt.

Alligevel skulle bogen skrives. Det skulle den, fordi det 7, 9, 13 ikke bliver meget vrre end Tndersagen. Gerningsmndene blev stort set taget p fersk gerning, og politiet blotlagde en ubegribelig underverden befolket af tosser, stakler, perversianere og kriminelle. Her mder man for eksempel en to meter hj tyrkisk gangster, som en dag ender oppe p frstesalen i et hus i en snderjysk landsby, hvor han vasker hjemmets 11-rige datter i et karbad, fr han ptvinger hende sine lyster. Igen: Han putter hende i karbad frst.

Hvis vi nsker at forst, hvordan det kunne komme s vidt, krver det en udtmmende beskrivelse, der sammenfatter alle de verdener, personer og hndelser, som tilsammen skabte Tndersagen. Der er ingen vej udenom. Derfor denne bog.

Tndersagen er samtidig en vigtig fortlling om en udkant af Danmark, som er ved at g ad H til. Der har endda vret dage i Tnder, hvor vi flte, at vi arbejdede p historien om Danmarks undergang, og det er flelser, som vel at mrke kan gres op i tal:

Da Tndersagen opstod, arbejdede Tnders socialforvaltning med op til 55 sager pr. socialrdgiver, selvom Dansk Socialrdgiverforening anbefaler 35 sager som det absolut maksimale antal, en enkelt person kan behandle p ansvarlig vis. I dag hvor Tndersagen foreligger som bevis p, hvor galt det kan g, nr systemet krer p pumperne har hver socialrdgiver op mod 70 klienter at holde styr p. Vi har endda talt med en sagbehandler fra Tnder, som sidder med 120 sager og 150 timers overarbejde.

Chancen for at opdage den nste Tndersag i tide er med andre ord blevet vsentligt mindre.

Det er vores ydmyge hb, at denne bog vil trkke i en anden retning.

Vi bilder os ikke ind, at vi til fulde kan forklare, hvordan det kom s vidt. Ej heller, hvorfor det ikke blev standset i tide. Men vi gr forsget. Vi forsger ogs at beskrive, hvordan en tragedie som denne pvirker et lokalsamfund i provinsen. Tndersagens familie boede ganske vist i to andre smbyer, fr den gik til grunde, men vi har valgt at stille skarpt p landsbyen, hvor misbruget af pigerne kulminerede.

Det er den bebyggelse, vi i bogen kalder for Glemstrup af hensyn til navneforbuddet i sagen.

Man kan sige, at bogens tredje forfatter er moren til de misbrugte piger. I denne sammenhng hedder hun Anna.

Vi fik frst lejlighed til at mde hende hen mod afslutningen af bogens tilblivelse, i en periode hvor hun var p fri fod. Det viste sig, at hun havde skrevet sine erindringer ned, mens hun sad fngslet i sagen. Dette manuskript gav hun videre til os med ret til at anvende det i bogen.

Annas fortlling er skrevet p et klart og godt dansk i et sprog, som de frreste ville forvente af en kvinde, der flere gange har vret diagnosticeret som skizofren. I dag er hendes psykiske tilstand blevet nedskrevet til skizotypisk sindslidelse, som er en beslgtet, men mildere sygdom. Skizotype mennesker er kendetegnet ved, at de har et unormalt flelsesliv samt vanskeligheder med at have normale sociale relationer til andre.

Man skal desuden holde sig for je, at der er tale om en strkt efterrationaliseret selvfremstilling skrevet af en person, som selv er part i Tndersagen. Ja, som oven i kbet blev dmt i Tndersagen. Men som lseren mske vil bemrke, stttes centrale elementer i morens beretning bde direkte og indirekte af andre kilder i bogen. Som vi ser det, er hun ogs et offer, og vi har i vores research ikke fundet anledning til at betvivle kernen i de anklager, hun i sine erindringer retter mod sin davrende mand, faren til pigerne.

Efter aftale med Anna har vi kun brugt uddrag af manuskriptet. Det er bevidst, at vi ikke kommenterer eller analyserer hendes beretning. Den opgave overlader vi til lseren. Vi vil dog gerne benytte lejligheden til at understrege, at vi ikke betragter Anna som en forfulgt uskyldighed. Hun skner da heller ikke sig selv i erindringerne, som giver et enestende indblik i Tndersagens allerinderste.

I mange danskeres jne var Anna den strste skurk i Tndersagen. Hvordan kan en mor leve som tilskuer til sine egne brns delggelse, spurgte mange sig selv. Sledes kan hun anskues som den mest interessante person i Tndersagen, og derfor fortjener hendes historie den fremtrdende plads, den har fet i vores bog.

Ud fra det journalistiske grundprincip om at hre alle parter i en sag skrev vi til alle de mnd, som blev dmt i Tndersagen for at sprge, om de ville give deres besyv med. Bortset fra faren svarede ingen af dem p vores henvendelse.

Han ville gerne vre med til et interview, men desvrre sprang han fra, da tiden kom. I stedet indeholder bogen uddrag af en hndfuld breve, som faren skrev fra sin celle til sine forldre. I brevene giver han sin version af hndelsesforlbet, som modsiger morens beretning p nr sagt alle omrder blandt andet hvad angr hendes rolle, parrets flelsesliv og baggrunden for, at det gik s galt.

Vi bringer kun udvalgte citater, som kan siges at have offentlighedens interesse, og vi har fet tilladelse til at citere fra brevene af farens forldre.