Munch-petersen - digte mm

DIGTE m.m.

SFA-89 2013

(Lettere omarbejdet efter Torben Brostrms genudgivelse fra 1959)

livets mening

jeg arbejder ikke
med mine hnder,
ikke for samfundets forbedring
jeg driver dagene vk
ved at tnke endelse tanker.
dagene, der gr
tomme
uden resultat
jeg vandrer p gaderne
dag efter dag
jeg ser p menneskene og tvivler - -
- - - endnu har jeg ikke lrt at leve.
endnu har jeg ikke lrt at se meningen i det meningslse:
bare liv
snart kan jeg atter virke,
atter spnde muskler
atter lade tanker sls.
nu ved jeg, at jeg aldrig ser det vrste,
aldrig det sidste.
at alt kan leves,
alt skal kun forsts
for at elskes.
at alt levende er godt.

gamle mdre

- tunge, store, vuggende med tynde, frysende frakker
rokker mdrene ind i mlkeudsalgene,
viktualieforretningerne,
konfektionsmagasinerne
- hastige blikke i voksdugstasker,

blanke tasker med mange femrer,
torer,
femogtyverer
sukkende blikke i lette portemonner
forsigtige sprgsml:
om der ikke var noget billigere,
mindre portioner, der ikke kostede s meget

- tunge, fulde af stdige, gnavende tanker,
tunge af livlst liv rokker mdrene hjem
hjem til vde, plettede bleer
hjem til lange, sprgende, ngstelige brneblikke
store barnejne
vrelser med kold mados - med klamme, uredte senge
gr trtte jne tvinges hen til vkkeuret
mnd kommer hjem
mnd med hrde arbejdsskridt
med strke arbejdshnder
hrde, strke, sultne ansigter med genert-venlige stemmer

hrde, grdige jne glider skuffede vk,
vk fra hngende arme
fra slatne, hngende bryster
manden
urolige blikke
efter penge - efter de sidste tynde laser af venlige ord
efter hvile - efter sengen
urolige blikke
(sengen -)
allerede fire brn

tunge, store, gnavende tanker
tunge, store, vuggende mdre

fiskerne danser p kroen

- man kan hre det henne p gaden
og nede p havnepladsen:
for fiskerne danser p kroen

- og herre min gud, hvor de danser
som store petroljumsmotorer
og tnder p vej nedad trappen.
det er kraftige ben der dunker,
s pigerne sveder af lykke.
hvor er han dog strk og flot,
og s fr han fisk og penge.
nr hun trykker forsigtigt med lret,
hun hrer det rasle af slv,
og en rdskgget, hornagtig hnd,
den klemmer og kniber og sger
og svrmen ruller langs gulvet
og brdderne som dk.

violinerne gnider og piber,
musikanternes glas, de er tomme,
men llerne bobler og skvulper
og rinder i brune halse
s adamsblerne hopper
og benene trder i takt.
for fiskerne danser p kroen
s sveden siver og pibler,
og jne og legemer mdes,
mens svrmen ruller langs gulvet
og brdderne duver som dk.

fattigt liv

der er dem,
der hver nat hviler p samme gren
og kun spiser af det rette fad.

der er dem,
der hver morgen synger den samme sang
og altid til samme elskede,
altid kun til een gud.

der er dem,
der kun flger een vej over jorden;
de frygter kun een dd
og de lever kun eet liv.

svnen

jeg elsker dig ikke,
men jeg vil komme til dig
en dag,
nr vinden hnger dovent hjt oppe over solen,
som et barn, der har leget sig trt

jeg vil komme til dig p stranden,
hvor klipperne ligger som ls varm aske p vandet,
og havet er som bleggrnt lys,
der forsigtigt er hldt ud over jorden

den dag skal du ligge som en blge,
af hvis rene skum
livet har skabt dine lnder

jeg elsker dig ikke,
men jeg vil komme til dig den dag
og trykke mine brndende jne
mod dit dybe svale skd

omvendelsen

vi forstod intet,
vidste intet,
og vi trstede hinanden
vi tvivlede sammen
men en dag
blev min verden klar,
og min himmel lys og varm
den dag
s jeg,

jeg hrte det,
og jeg forstod,
hvorfor jorden fr var gr,
og hvorfor himlen nu var lys
der intet forstod
jeg vilde frelse dem;
men de
rystede p hovedet,
og jeg
fik hn i stemmen.

det gte

tro ikke,
at de bldt klingende toner
er fra de sarteste strenge
tro hellere
de skarpe og kolde toner,
nr strenge spndes for hrdt
tro ikke,
at de drnende slag
kommer fra de strkeste vinger
tro hellere
den krampagtige hvile,
fr skrnten rasler i havet.

banalt

firkantet kvinde
i et vindue
grnt gummiforklde
svrmeriske jne
ser ned p en lille sort hund
ved en lygtepl.
bare bl arme
af og til

er hun bjet
over en hvid kold blank spand
hun vrider kluden
hvidt sbevand
str i fine hrde strler
ud mellem rde fingre,
som mlk af en kos patter
kluden er en chemise,
den verste halvdel af en.
hvid chemise over hvide skuldre
himmelbl kittel har hun.
noget af hret er faldet ned i panden
ruderne er snart blanke;
hun ser igennem dem.
stolt
s glider hun bort fra vinduet
med et bldt hop
ind bagved
bare et nypudset vindue
overfor.

alligevel

jeg vaklede rundt i mrke,
og jeg frs.

jeg havde slet dem,
jeg holdt af.

jeg havde stjlet fra dem,
der vilde mig vel.

jeg var ond og grim,
og ingen kvinde vilde smile til mig.

og jeg s p mine urene hnder
og grd over mit forspildte liv.

men solen
spredte snavset p mit ansigt

og jeg s op,
og jeg s, at jeg levede.

andre ntter

- vi lagde vore garn og kroge
i stille blankt vand
vi tog dem igen om morgenen
s kunde vandet vre
som skr grnne vgge,
der faldt ned i stv

- nogle ntter fik vi god fangst
da s garnene ud
som svangre kvinders bug
som store blanke kastanjer p en snor
krb krogene med fede daskende fisk
langsomt af vandet,
som s var stille og blankt
andre ntter forliste vi garnene

- vi lagde vore garn og kroge
om aftenen
om natten gik vi med fugtige jne
til byen
vi var nyvaskede og i blt tj
der gik de unge piger
med rde brndende kinder
som moden frugt

- om morgenen
var der steder udenfor byen,
hvor grsset s ud,
som om store dyr havde kmpet der

den nat
- andre ntter forliste vi garnene

lisbeth

du er en lille jumbe
med bjlder p
muntert trippende hest
solen glitrer
i kuskens rde fjs.
hvide syrener
glade mennesker
snadrer
mnd og cigarer,
koner med kaffe
og thermosflasker
sndag.
selvflgeligt.

menneske

menneske
om du er strk, og din stemme hres af mange,
eller du er lille og svag,
om du er dum eller klog,
hvad er det mod alt det andet
i verden
intet
bjrgene er hje og lave,
roserne er rde og duftende,
men ogs visne og gule
det er ikke det
men
at du kan vlte dig i nydelser
og midt i rusen grde trer,
men
at du kan lide
og af din smerte gre en hyldestsang til livet

den ny tid

det er liv,
hvor iskolde byger pisker jorden ren
og fri for snavs,
hvor lynene spreder de lyssky tger,
der dkker den gamle lort, i de mrke stuer
det er liv,
nr de usunde, blege padder,
der lurer med rde jne,
skrumper ind og revner
i solens brndende, rlige lys
vi hader et liv i lavendelduft
med sladrespejl og tre par skrter
noble herrer med luder om natten
og hestehov i gamacher
vi vil gennemskinnelig klarhed,
vi vil se, hvad der er,
for vi ved,
at esprit og etik og jomfrufdsel
er pikanteri for kastrater
vi ved, at eet rum er nok til to,
petroleumsovn og fedtebrd,
og en seng, hvis de elsker hinanden
vi ved, hvordan eros er,
og hvordan hun ser ud under tjet
vi ved, at de gamle og hengemte lig
stinker vrre
end de, der har trret i solen
kom frem,
kom ud fra den lunkne og sure luft,
der er mttet med osen fra stjlne kdben
og drivende tung
af spyttet fra hviskende lber
eller bliv derinde
og kvl jer selv
i jeres egen giftige nde
vi vil bruge jer,

vi strr jer ud p vor magre jord