Holst - Dronningeofret

Elizabeth Meyer, formand for de danske socialdemokrater, har en mission: at vinde det nrt forestende folketingsvalg. Med sin mangerige erfaring i dansk og international politik ved hun, at politik har sin pris, og derfor tager hun det ogs med ophjet ro, da islamiske fundamentalister truer hende p livet. For Meyer ved, at en langt alvorligere fjende kan stte en stopper for hendes ambitioner; i tre r har hun bret p en grusom viden, nemlig at hun lider af en uhelbredelig sygdom.

Vi flger Elizabeth Meyers kaplb med tiden, hendes kamp for at n sine ml inden sygdommen afslres. Men Meyer er ikke den eneste, som har en hemmelig dagsorden for Danmarks fremtid.

Billede af Hanne Vibeke Holst

Hanne Vibeke Holst, fdt 1959

Kronprinsessen

"Skulle man stikke en udlnding en bog, der fortller, hvordan Danmark er og fles, lige nu, kunne jeg ikke finde noget bedre bud en Hanne-Vibeke Holsts Kronprinsessen. En politisk ngleroman, en fed historie, som man lser i t spndende sug og samtidig berres af, bevges af..."

- Marie Louise Kjlbye, Information

"Fejende og farverig underholdning ... Persongalleriet er stort og broget og fjer sig i et virvar af perspektivskift sammen til en farverig, kalejdoskopisk helhed."

- Solveig Gade, Jyllands-Posten

"Hanne-Vibeke Holst har modet og evnen til at gribe et aktuelt stof og omstte det i velkomponeret, bredt underholdende romanhandling."

- John Chr. Jrgensen, Ekstra Bladet

Kongemordet

"Kongemordet er p sine knspolitiske prmisser en fremragende roman. Svr at lgge fra sig. Ikke sdan lige at glemme."

- Jens Andersen, Berlingske Tidende

"Kongemordet er skrevet med let hnd, men den sger principper, menneskelige vilkr, moral som krver mere, som holder. Fremfor alt beskriver den en turbulent samtid hvor vinden vender hver uge, og hvor alt det spndende kan skrives frem omkring praktikanter, bistandsmodtagere, politiske sekretrer og partifunktionrer ..."

- Ulrika Milles, Dagens Nyheter

"Endnu en effektiv fortlling om dansk politik mellem magtens mnd og kvinder ... Det er hjst underholdende."

Sren Vinterberg, Politiken

"Hanne-Vibeke Holst kan sit kram ... et underholdende og dristigt indspark i en ndvendig debat."

- Vibeke Blaksteen, Kristeligt Dagblad

Hanne-Vibeke Holst

Dronningeofret

Roman

Gyldendal

Dronningeofret

Copyright Hanne-Vibeke Holst & Gyldendal 2008

Udgivet efter overenskomst med Lars Ringhof Agency

1. udgave, 2. oplag

Bogen er sat med Palatino

hos BookPartnerMedia, Kbenhavn

og trykt hos Narayana Press, Gylling

Printed in Denmark 2008

ISBN 978-87-02-06835-1 (hft.)

ISBN 978-87-02-07307-2 (indb.)

www.gyldendal.dk

www.hannevibekeholst.dk

Kongemordet

Kronprinsessen

En lykkelig kvinde

Det virkelige liv

Thereses tilstand

Hjertets renhed

Nattens kys

Til sommer

Da jeg blev vred

Ned til kvinderne

Min mosters migrne

Denne udgave er produceret i 2008 af DBB, Danmarks Blindebibliotek i henhold til ophavsretslovens bestemmelser og m ikke kopieres uden tilladelse.

Bogens struktur er opmrket elektronisk og inddelt i niveauer:

Niveau 1: Prolog, afsnit, epilog

Til min mor

Det var patienter som denne, der hindrede ham i at holde op med at ryge.

Den frste cigaret havde han allerede inhaleret efter morgenmaden, hurtigt og stjlent p terrassen, hvor han var i frd med at anlgge en middelhavsinspireret grdhave i 14. sals hjde. En sjldenhed dr mellem skyskrabere og kontorsiloer, s det var med stolthed, han gerne fremviste de endnu spinkle bletrer, figenespalieret og vinstokkens drueklaser, der suppleret med de stedsegrnne fyrretrer engang med tiden ville skrme af for udsigten til Ground Zero i det ene verdenshjrne uden at tage vuet til Frihedsgudinden i det andet. Var hans gster ikke tilstrkkeligt imponerede over dette dyrt betalte panorama, og havde de ikke sans for duftende krydderurter og marokkanske mosaikborde, havde han altid den trumf parat, som ogs havde vret ejendomsmglerens: at netop p denne terrasse i Battery Park fandt man et stykke af vingen fra American Airlines Flight 11, det kaprede passagerfly, som egypteren Mohamed Atta i Allahs navn styrede ind i Nordtrnet kl. 08.46 den 11. september 2001. Denne oplysning plejede at frembringe et jebliks sugende tavshed; nogle, isr kvinder, gs og trak hurtigt indendrs, mens andre, isr mnd, gav efter for fascinationen af det storladne og blev stende lnge nok til at mrke kedsomhedens svage kradsen.

Opvokset i Jerusalem som efterkommer af zionistiske pionerer og mrkede holocaust-overlevere havde dr. Shalev aldrig nydt det privilegium at kunne beklage tilvrelsens ulidelige lethed.

Frygten for Israels udslettelse havde inficeret barndommen, og som ung mand havde han mttet gennemleve en pinefuld krise, efter at hans bedste ven i bussen p vej til Haifa blev offer for en selvmordsbomber forkldt som israelsk soldat. Denne palstinensiske ugerning og gengldelsesaktionerne, der fulgte, havde fet Idan Shalev til at tvivle p, om der var andet i vente end lidelse og ulykke, had og hvn. Krisen havde frt til opgivelsen af bde Gud og zionismen, fravalget af en militr karriere og tilvalget af lgegerningen i et naivt hb om, at han s med sine egne hnder kunne lindre og gre godt, hvor andre havde tilfjet smerte og gjort ondt. Og da han efter terrassemeditationen denne tidlige novembermorgen havde kysset sin gravide kone farvel og derp kderygende og i rasende fart var krt fra hjemadressen i sin opsigtsvkkende kanariegule jeep gennem Battery Tunnel over til konsultationen i Brooklyn, kunne han da ogs med rette argumentere for, at han daglig udfrte om ikke mirakler, s i hvert fald gode gerninger. Som rgerrig immigrant og passioneret neurolog gjorde han alt, hvad der stod i hans magt, for at hjlpe det stigende antal patienter, der efterhnden blev henvist til ham fra Manhattans mest mondne kvarterer. Problemet, der nagede ham og kostede den daglige pakke Marlboro, var, at det ikke rakte. Skyldflelsen over at have svigtet ved at stikke af blev ikke mindre. Og hver eneste dag var han trods sin umage tvunget til at uddele ddsdomme til mnd og kvinder, der med bange anelser kom for at f resultatet af scanninger og frygtede laboratorietest.

Som nu hende her, en udenlandsk VIP, morgenens frste patient. En sofistikeret, honningblond dansker, der trods fdselsret 1944 stadig var tiltrkkende, uden den skmmende skarphed, som mange mrke jdinder udviklede med alderen. Det mtte vre det steuropiske, der slog igennem, for var det ikke Litauen, den ene gren af familien stammede fra? Fr de flygtede fra zarens pogromer og havnede i Danmark? P vej til Amerika som s mange andre p den tid. Det havde Ben, hendes bror, fregnet og grnjet som denne sster, snakkesaligt fortalt under en af de indledende konsultationer, da de opridsede stamtret. En genealogisk disciplin, de fleste jder mestrede. De vidste det alle sammen. Ellers prvede de at finde ud af det. Hvor de kom fra, hvem de var tipoldebrn af, hvor de var udvandret til, hvem der befandt sig hvor - og vigtigst - hvem der havde overlevet, og hvem der var get til. Perished in Holocaust, som det hed sig.

Dr. Shalev tog luft ind. Han var kun 39, men hver eneste gang han skulle igennem det her, flte han sig ldet som en hrdt prvet rabbiner. S det var ikke kun for patientens skyld, at han tog den cirklende omvej omkring hflighedsfraser og smalltalk. Nogle patienter greb taknemligt lejligheden og hjalp ham med at udstte det uundgelige ved selv at plapre ls; andre sad allerede blege og knugede deres ledsagers hnd. Men hende her hvilede roligt afventende p kanten af sofaen og gav meget ulig sin bror kun kortfattede svar. - Thanksgiving forlb udmrket, tak - og hun havde valgt at komme alene. I taxa. Han kendte typen, havde flere af den slags prominente patienter. Tv-stjerner, administrerende direktrer, advokater - big shots, der krvede fuld diskretion og foretrak at hndtere problemerne selv. Strke enere, der ikke veg udenom, men tog retverne, som de faldt. S mens han forsgte at strkke samtalen og spnde et sikkerhedsnet ud under hende, vandrede hendes blik fra ham til printet, der l og pkaldte sig opmrksomhed p skrivebordet, og til sidst, da hun afslog kaffe, mtte han til det. Han mtte sige det, som det var. Eller i al fald nogenlunde, som det var. For selvom hun ville insistere p at hre sandheden, ville han lyve, forsknne og formilde. Han ville gre udsigterne lysere, ville forbedre prognosen og overdrive medicinens prventive virkning. Gjorde han ikke det, ville hun formentlig - og han ville ikke klandre hende for det - g direkte ud og kaste sig i floden.